Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/250

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
234


Fra 1359 kjendes intet brev, der kunde antyde, at der er afholdt en forsamling af raadet. Kongen var da ogsaa fraværende i den største del af aaret. I begyndelsen af 1360 var han i Tunsberg, hvor han 5te Februar udstedte en retterbod for Bergens fehirdsle, i hvilken raadet ikke nævnes.[1] I Juni 1361 findes kong Haakon i Bergen, hvorhen han ledsagedes af sin kansler, og hvor han rimeligvis har truffet sammen med flere af raadsherrerne. Der haves fra dette ophold tre kongelige breve, i hvilke raadet overalt omtales. I retterboden om Bergens privilegier af 15de Juni[2] siger kongen, at han og raadet havde gjennemlæst de ældre breve, som vare givne derom; det er den samme formel, som anvendtes under formynderstyrelsen før 1332 og ogsaa efter denne tid i enkelte af hans faders breve. Den samme formel forekommer ogsaa i det brev, hvormed kongen 23de Juni bekræftede Munkelivs ældre privilegier.[3] I retterboden af 18de Juni, der handler om Bergens indenlandske kjøbmænds ret til seilads overalt i Norge og paa skatlandene,[4] siger kongen, at disse havde klaget for ham og raadet over, at de hindredes i sine kjøbfærder. Man kan vistnok gaa ud fra, at der her har været en forsamling af flere raadsherrer, og da fornemlig af dem, som hørte hjemme i det vestenfjeldske. I denne har man formodentlig nærmest sysselsat sig med lovgivnings-sysler for disse landsdele. Nogle af raadsherrerne have da ogsaa rimeligvis fulgt kong Haakon fra Bergen til Baahus, hvor han var i slutningen af den næstpaafølgende September maaned sammen med begge sine forældre. Ved denne leilighed deltog den ældre konge i en regjerings-handling, der alene vedkom hans søns landsdele. Under 29de September 1361[5] overdroge nemlig kongerne til Otte Rømer, en mand, som havde tjent kong Magnus af barndom længe, alt hr. Audun Hugleikssøns inddragne gods i Nordfjord. Det derom udstedte brev er beseglet af kong Magnus, dronning Blanche, kong Haakon, erkebiskop Olaf, de fire biskoper; Halvard i Oslo, Gisbrikt i Bergen, Haavard i Hamar og Botolf i Stavanger, hr. Jon og Sigurd Hafthorssøn og hr. Agmund Finnssøn. Grunden til, at begge konger, ja endogsaa dronningen, her have

  1. Norges gamle love, III, s. 179 flg.
  2. Norges gamle love, III, s. 180 flg.
  3. Codex diplom. monast. Munkaliv., pag. 9 seqv.
  4. Norges gamle love, III, s. 181 flg. Dipl. Norv. IV, no. 422.
  5. Dipl. Norv. II, no. 365. 22de September var kong Haakon i Lødøse. Hanserecesse, I, s. 194.