optraadt i fællesskab, maa vistnok nærmest søges i det nære forhold, hvori Otte Rømer stod til Magnus. Da han i 1372 fik en bekræftelse paa sine ældre gavebreve, udstedtes denne ogsaa af kong Magnus og kong Haakon i fællesskab.[1]
Fra 1362 haves et kongebrev, der forudsætter medvirkning fra raadets side. Det er udstedt i Bergen 4de September og beseglet af kansleren. Kongen kan paa denne tid neppe have været tilstede. Alligevel paaberaabes raadet i dette brev, der omhandler en stadfæstelse af Byreslægtens ældre breve paa sin gaard, og dette sker i udtryk, som synes at vise, at kansleren og raadet ved denne leilighed have optraadt med kongelig myndighed under hans fravær. Det siges først, at de to brødre, som da eiede Byre, havde klaget for kongen og raadet, hvorefter det siges, at raadet – ikke, som ellers, kongen og raadet – havde læst de fremlagte breve, og saa tilsidst, at ingen mere maatte gjøre noget mod brødrene for denne sag vten firi oss sealfum ok varo raðe.[2] Det er heller ikke i sig selv rimeligt, at kansleren aldeles paa egen haand skulde have ret til at afgjøre en sag som denne, og i dette tilfælde skinner det virkelig igjennem de sædvanlige former for kongebreve, at han har optraadt sammen med en del af sine kolleger i raadet. Da kongen netop i disse aar jævnlig var fraværende fra landet, var det saa meget rimeligere, at der paa denne maade blev sørget for at have et fast midtpunkt for landsstyrelsen. Fra 1363 haves der intet brev, som giver noget nærmere indblik i den maade, hvorpaa man da havde indrettet sig. Kong Haakon var dog i slutningen af Juli nær ved den norske grænse, idet han da opholdt sig i Lødøse.[3] Saaledes kan han ialfald have havt en sammenkomst med det norske raad.
Fra 1364 haves en enkelt oplysning om kongens forhold til rigsraadet. 29de August var kong Haakon i Oslo, hvor han meth radhe ok samtykth varra godra manna udgav en retterbod for Jæmteland.[4] Da han til samme tid var meget optaget af
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 422.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 376.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 373.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 185. Smstds. s. 184 flg. en retterbod, som er udstedt i Bergen af begge konger badom oss fædgom hiauerandum 8de Marts 1364, i hvilken det siges, at der af rikisens raadi var klaget for dem. Her maa der imidlertid være en feilagtig datering, da kongerne paa den tid neppe kunne have været i Bergen. Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 857, noten og II, s. 29, samt nedenfor s. 241, note 5.
