enkelt sted.[1] I hirdskraaen (kap. 11) siges, at kongen með gódra manna ráði kan benaade hirdmænd, som have forbrudt sig.[2] Flere tilsvarende bestemmelser findes i den nyere landslov. I thingfarebolkens kapitel 4 fastsættes, at kongen, naar han forandrer en lagmandsdom, skal gjøre dette með hinna skynsamastu manna ráði, og i kapitel 11, hvori for øvrigt den grundsætning udtales, at kongen staar over loven, heder det, at kongen með vitra manna samþykt kan gjøre forandringer ved en lagmandsdom, som af lagrettesmændene paa et lagthing er befunden ulovlig. Paa samme maade kunde kongen ifølge landeværnsbolken, kap. 10, eptir góðra manna ráði fritage for den straf, som var fastsat for at forsømme sine pligter paa krigstog, og i mandhelgebolken, kap. 3 og 8, fastsættes, at kongen með hinna bestu manna ráði kan udøve dømmende myndighed. I den nyere bylovs kjøbebolk, kap. 15, udtales dette paa en anden maade; naar en mand ikke er fornøiet med en lagmands afgjørelse, siges det der, at han kan indskyde sin sag for kongen, som derpaa fælder sin endelige dom, því at þar koma flestir vitrir menn saman.[3]
De bedste, gode, kloge og fornuftige mænd, hvis medvirkning ved kongens beslutninger forudsættes i de her opregnede tilfælde, synes derved at staa i en tilsvarende stilling til ham af den, som lagretten skulde indtage ved domstolene. Saaledes heder det ogsaa i den formular for en lagmands ed, som anføres i hirdskraaens niende kapitel og i ellevte kapitel af landslovens kristendomsbolk, at han lover at sige sine domme med þeirra bestu [vitrastu] manna ráði, er þá éru hjá mér.[4] Naar det samme forudsættes om ham, som om kongen, da har man deri en forklaring til, at det netop paa dette omraade af den sidstes myndighed gjordes ham til en pligt at indhente andres raad. Kongen havde, som det ogsaa udtrykkelig antydes i det nævnte sted af byloven, bedre end nogen anden adgang til at raadføre sig
- ↑ Frostathingsloven indeholder i sin indledning (kap. 6) en bestemmelse, hvorefter afgjørelsen i et kriminelt tilfælde var overdragen konungi ok öðrum skynsomum mönnum. Norges gamle love, I. s. 122.
- ↑ Norges gamle love, II, s. 399.
- ↑ Norges gamle love, II, s. 16, 21, 42, 50, 54 og 260.
- ↑ Norges gamle love, II, s. 398 og 30 flg.
