Kong Haakon erklæres for myndig i 1355. – Visse landsdele forbeholdes kong Magnus. – Hr. Orm Eysteinssøn vedbliver at være drottsete i disse. – Hr. Orm fængsles og henrettes. – Styrelsen af kong Magnus’s landsdele. – Rigsraadets medvirkning ved denne synes at have været meget ringe. – Ved enkelte leiligheder er styrelsen af kong Magnus’s landsdele ført i sønnens navn. – Spørgsmaalet, om raadet har været delt mellem de to konger, ligesom landsstyrelsen. – Kong Haakons selvstændige styrelse. – Hr. Peter Erikssøn bliver kansler. – Efter 1364 overdrages kongens segl til sira Vinalde Henrikssøn. – Hr. Agmund Finnssøn som drottsete. – Henrik Henrikssøn som seglbevarer efter drottsetens tilbagetræden. – Kong Haakons fleste breve ere beseglede uden nogen kansler eller kongelig klerk. – Rigsraadet har stor indflydelse. – Retterboden af 22de Januar 1358 udtaler kongens anerkjendelse heraf. – Enkelte af raadsherrerne have rimeligvis altid fulgt kongen. – Raadsmøder i Bergen og paa Baahus 1361. – Raadet i virksomhed uden kongens nærværelse 1362. – Raadsmødet i Oslo 1364. – Raadet paa egen haand i Nidaros 1365. – Raadet under forhandlingerne med de tydske stæder 1369–1370. – Raadsmødet i 1872. – Raadsmøder i 1373, 1374 og 1375. – Freden i Kallundborg 1376. – Raadsmødet i 1377 og den almindelige handelsordning. – De sidste raadsmøder i kong Haakons tid. – Rigsraadets stilling i almindelighed under kong Haakon.
I 1355 opnaaede den unge kong Haakon sin myndighedsalder og har rimeligvis fra nu af ført styrelsen i sit eget navn. Der synes at være afgjørende grunde for at antage, at myndigheds-erklæringen er foregaaet i August 1355 og da nærmest i Bergen, hvor der formodentlig har været en større sammenkomst af raadets medlemmer og andre høitstaaende mænd. Kong Haakon var da sandsynligvis femten aar, saaledes at der altsaa nu ikke har været tale om at overholde de i 1302 givne bestemmelser om kongens myndighedsalder. Formodentlig har der umiddelbart forud for den akt, hvorved den unge konge
