erklæredes for myndig, gaaet nærmere forhandlinger mellem hans fader og dennes fortrolige,[1] hvorved det imidlertid synes, som om ingen andre medlemmer af det norske raad ere medtagne end drottseten, som rimeligvis i denne anledning har indfundet sig i Helsingborg om sommeren 1355.[2] I det hele taget vides der om disse begivenheder kun ganske lidet, og der gives her, maaske i en endnu høiere grad end ved noget andet vigtigt tidspunkt i det fjortende aarhundrede, kun faa holdbare støttepunkter. Efter hvad P. A. Munch[3] har paavist, maa det imidlertid ansees for givet, at ogsaa kong Magnus for fremtiden har beholdt en del af riget under sin umiddelbare styrelse. Naar han saaledes i den følgende tid optræder ved siden af sin søn og med ham deltager i almindelige regjerings-foranstaltninger eller ogsaa afgjør saadanne udelukkende i sit eget navn, da har dette sin naturlige grund deri, at der ogsaa efter 1355 var forbeholdt ham en bestemt del af riget, hvorover han herskede med fuld kongelig myndighed.[4] I overensstemmelse hermed kunde han ogsaa for eftertiden beholde sin drottsete, der i hans navn kunde styre denne landsdel, naar han selv var fraværende.
Efter den almindelige sædvane skulde hr. Orms embede som drottsete være ophørt, efterat kong Haakon var bleven myndig og havde taget sin faste residens inden landet. Drottsetens stilling havde i den senere tid efter 1323 netop været en rigsforstanders under en konges mindreaarighed eller hans fravær fra landet. Men hr. Orm vedblev alligevel at føre sin tidligere titel, og det maa saaledes antages, at han fremdeles har været drottsete i den kong Magnus forbeholdte del i riget, Ranafylke, Borgesyssel og hele Tunsbergs fehirdsle, idet dennes hyppige fravær nok kunde gjøre det nødvendigt, at han for
- ↑ S.mlgn om kong Haakons alder og tiden for myndigheds-erklæringen P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 252 og 609 flg.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 218, note 2 og P. A. Munch, anf. st., I, s. 610 flg.
- ↑ Det norske folks historie, anden hovedafdeling I, s. 612 flg. og noten.
- ↑ Med hensyn til Jæmteland, Haalogaland og skatlandene er forholdet, som paavist af P. A. Munch (anf. st. I, s. 615 noten), meget tvivlsomt. Forsaavidt der allerede i 1343 eller 1344 er foretaget en deling af landet mellem fader og søn, (Dipl. Norv. I, no. 290), kan dog denne efter hele den maade, hvorpaa styrelsen da foregik, ikke have havt nogen betydning med hensyn til rigsraadet.
