raad, hvis kongen ikke selv var i landet. Saaledes kan enten drottseten have havt ret til at sammenkalde rigsraadet, eller ogsaa har, han i regelen været omgiven af et mindre tal af disse, med hvilke han da repræsenterede det hele raad. I det hele maa det ansees som det væsentligste resultat af, hvad der var foregaaet i 1350, at styrelsen nu maatte ledes inden landets grænser, og at saaledes heller ikke kancelliet eller en del af dette kunde følge kongen, naar han var borte. Om han ogsaa fremdeles bestandig har havt sekretet hos sig, har det dog ikke nu mere kunnet anvendes i den samme udstrækning, som tidligere.
Naar drottseten var hos kong Magnus ved et større raadsmøde, synes han, ligesom tidligere kansleren, at have midlertidig nedlagt sin værdighed, idet kongen da traadte ind som den første i styrelsen. Saaledes nævnes hr. Orm ved raadsmødet i 1353 (s. 217) uden sin titel, skjønt dog ogsaa nu foran de øvrige verdslige medlemmer, selv hr. Erling Vidkunnssøn. Under raadsmødet i 1354 nævnes han rigtignok med denne titel, men da dette er i et af erkebiskopen udstedt brev, altsaa ikke i nogen fra kancelliet udgaaet skrivelse, kan derpaa ikke lægges nogen vægt.[1]
I disse aar forekommer abbed Arnulf i Hovedøen som medlem af raadet. Abbederne havde inden geistligheden en saa høi stilling, at dette ikke kan være paafaldende. Hirdskraaen[2] havde jo allerede i det foregaaende aarhundrede nævnt dem ved siden af biskoper, baroner og hirdmænd mellem dem, som i tilfælde af kongeættens uddøen skulde deltage i valget af en ny konge. Men i raadet synes hidtil kun en enkelt abbed at have faaet plads, nemlig abbed Erik i Munkeliv.[3] Naar man nu ogsaa træffer Arnulf som medlem af raadet, har maaske grunden dertil
- ↑ Smlgn. for øvrigt P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 584, hvor der er fremsat to andre forklaringer af grunden til, at hr. Orm her kaldes drottsete, enten at kong Magnus ikke personlig har deltaget i overenskomsten, der endog skulde kunne tænkes afsluttet mod hans ønske, eller at hr. Orm derved optraadte som kong Haakons repræsentant. At hr. Orm i det ovenfor s. 218, note 2 omtalte brev nævnes med sin titel som drottsete, er i ethvert fald i sin orden, ligesom da han i 1351 var i Jönköping med dronning Blanche og det svenske raad. Dipl. Norv. VIII, no. 157.
- ↑ Norges gamle love, II, s. 393.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 60 flg.
