Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
5

særegen samfundsklasse. Men først i 1320 omtales det samlede raad som institution.[1] Dette danske raads stilling var længe en meget ubestemt, og for dets myndighed var der ikke optrukket faste grænser. Skjønt dets tilværelse forudsattes i statsretslige akter, var det dog nærmest kun udviklet gjennem sædvanens magt. Dets indflydelse i staten beroede mere paa dets medlemmers personlige myndighed og evne til at gjøre sig gjældende end paa bestemte lovbud. Hertil kommer ogsaa den omstændighed, at Danmark, ligesom Sverige, havde sine store rigsmøder, hvor de samme samfundsklasser, af hvilke raadet maatte sammensættes, havde den største indflydelse. Da der ikke blev gjort noget forsøg paa at udsondre, hvad der hørte under raadet og under disse almindelige møder, forøger dette vanskelighederne ved at forfølge det førstes virksomhed. Ligesom der i England ikke lader sig paapege en bestemt forskjel mellem de forretninger, som vare henlagte under det større eller det mindre raad, saaledes flyder ogsaa i Danmark og Sverige grænserne ialfald tildels sammen mellem raadet og de store rigsmøder.

I Danmark blev der allerede i 1282 givet en regel for tiden, paa hvilken det store rigsmøde, »Danehof«, consilium eller parlamentum generale Danorum, aarlig skulde holdes, og i 1284 blev der ligeledes fastsat, at det skulde holdes i Nyborg, hvilken bestemmelse ogsaa senere gjentoges.[2] Men intet er da mere nærliggende, end at ogsaa kongens raadgivere maa have deltaget i disse samme møder, og at de der have dannet forsamlingens egentlige kjerne. Imidlertid er det maaske rimeligst at antage, at der paa den tid, da de nævnte bestemmelser blevne givne, endnu ikke var dannet noget helt afsluttet raad, men at der dog be-

  1. Dr. Chr. L. E. Stemann, Den danske retshistorie indtil Christian V.s lov, s. 78 flg.
  2. Vordingborgske forordning af 19 Marts 1282 i Aarsberetninger fra det kgl. danske geheimearkiv, II,s. 3 flg. De nyborgske forordninger af 26 Mai 1284 hos P. F. Suhm, Historie af Danmark, X. s. 880 flg. T. H. Aschehoug (Norges offentlige ret, I, s. 133) henfører bestemmelsen om, at Nyborg skulde være stedet for det aarlige afholdte Danehof, til 1282. Smlgn. J. E. Larsen, Om rigsdage, landsthing og rigsraad i Danmark i {{sperret|Dansk histor. tidsskrift, I, s. 247 og Stemanns danske retshistorie, s. 76 flg.