Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/137

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
121

beseglet af sira Ivar Olafssøn i den tid, han var vicekansler, derimod nok, efterat han var bleven kansler.

Om drottsetens embede, hvortil hr. Assur Jonssøn var udnævnt i 1308, vides i de følgende aar ikke meget. Maaske har denne overlevet kongen, men kan dog ikke have staaet i embedet mange aar efter hans død, da det ikke varede længe, før dette paa ny blev besat. Efter den gamle norske hirdordning skulde drottseten ikke høre til de høieste embedsmænd hos kongen. Maaske har dog kong Haakon allerede ved hr. Assurs udnævnelse havt til hensigt at lade embedet som drottsete hæves høiere op. Senere blev det ialfald det første i raadet, og dets indehaver var dettes selvskrevne leder. Nogen stallar har der maaske overhovedet ikke været udnævnt efter hr. Gudleik Viljamssøn. Kongens mærkesmand var oprindelig hr. Agmund Sigurdssøn. I 1308 udnævntes der en anden under ham, som skulde varetage dette embede. Men om denne hr. Aasulf Aslakssøn høres der ikke mere. I kong Haakons sidste aar var hr. Paal Erikssøn den, som indehavde stillingen som mærkesmand, formodentlig som umiddelbar eftermand af hr. Agmund, der ikke forekommer efter 1311. Om disse embeders betydning og om deres indehaveres stilling i raadet vides for øvrigt paa denne tid intet nærmere.

Afslutningen af kong Haakons tyveaarige regjering er et punkt, hvorfra der naturlig tilbyder sig en oversigt over, hvad raadet have været i den tilbagelagte del af dets udvikling, og hvor langt det nu var naaet frem. Gjennem hele dette tidsrum findes der exempler paa, at kongerne have anvendt medlemmer af sine raadgiveres kreds til at deltage i beseglingen af brevskaber, som de af den ene eller den anden grund ansaa for at være af en særegen vigtighed. Denne fremgangsmaade var traadt i stedet for den før anvendte med at tilkalde kongens raadgivere som vidner ved vigtigere regjerings-foranstaltninger.[1] Men der gaves ikke nogen almindelig regel, hvorefter det kunde afgjøres, om kongens raadgivere derved skulde tilkaldes for at besegle det brev, som udstedtes i anledning af en sags afgjørelse eller ei. Medens vigtige breve ofte ere udstedte uden besegling af raadets medlemmer, findes paa den an-

    med samme bemærkning om hr. Bjarne smstds. I, no. 125, 131, 132, 137; II, no. 108, 117: III, no. 96, 97; IV, no. 102, 105; V, no. 58; VI. no. 82. Smlgn. s. 129.

  1. Smlgn. ovenfor, s. 12 flg.