berghus 20de April 1319 af kansleren Ivar Olafssøn, kongens egen svigersøn, hr. Hafthor Jonssøn, mærkesmanden Paal Erikssøn, Bjarne Audunssøn, Aamunde Borgarssøn, Guthorm Kolbjørnssøn, Guthorm Helgessøn og Thorgeir Simonssøn,[1] at de paa helligdommene havde tilsvoret kongen, at de fast og ubrødelig skulde holde hele den ordning, som han havde fastsat for thronfølgen, raadet og rigsstyrelsen o. s. v., deriblandt ogsaa, at de skulde paase, at ingen udenlandske mænd fik befalingen over noget af rigets faste slotte eller sysler eller overhovedet fik noget at sige over rigets indbyggere, hverken i en konges mindreaarighed, eller naar han var bleven fuldmyndig.[2] Loftet er af den beskaffenhed, at naar det for kongen skulde have nogen vægt, maatte det gives af mænd, der havde en indflydelsesrig stilling, som kunde sætte dem istand til at opfylde de forpligtelser, som de derved paatoge sig. Ingen kunde da være nærmere end raadets medlemmer.
Hvad der paa denne maade kjendes til raadsmedlemmernes navne, kan, især da det tildels ikke er paa aldeles sikre grunde, at enkelte af disse i det foregaaende ere medtagne, ikke tillade at opstille en liste over de mænd, som i aarene 1308 til 1319 sad i kong Haakons raad. Endnu mindre kan deraf hentes paalidelige oplysninger til besvarelse af det interessante spørgsmaal, i hvilken udstrækning kong Haakon efter retterboden af 1308 har beholdt sine tidligere raadgivere, og hvilke mænd han i almindelighed efter denne tid optog mellem dem. Om en mand som hr. Bjarne Erlingssøn, der havde været baron og raadsmedlem under tre konger, vides det, at han beholdt sin stilling til sin død, der netop indtraf i denne tid. Men om andre er det, naar de nu ikke nævnes, usikkert, hvorvidt de ere døde eller fremdeles have siddet i raadet.[3] Saaledes bliver det ikke her muligt at komme til sikre resultater med hensyn
- ↑ Om Thorgeir Simonssøn har G. Brusewitz i andet oplag af A. E. Holmbergs Bohusläns historia och beskrifning, II, 177, note 1 udtalt, at han skulde være den samme, som den lagmand i Viken, Thore Simonssøn, hvis kones ligsten findes i Foss kirke. Navnene Thore og Thorgeir ere imidlertid aldeles forskjellige.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 156.
- ↑ Dette gjælder ogsaa for tiden før 1308 f. ex. med en mand som hr. Guthorm Gydassøn, der under kong Erik Magnussøn maa have havt sæde i raadet (s. 69), men neppe nævnes efter hans broders thronbestigelse. I 1307 var han ikke i live, og han synes da allerede at have været død i nogen tid. Dipl. Norv. II, no. 85.
