Ingen af disse retterbøder nævner ved navn nogen af de
kongelige raadgivere, som have været tilstede ved deres udfærdigelse.
Dette sker heller ikke i den kongelige skrivelse til kapelmagisteren.
af 26de Marts 1309, som siges at være udstedt
præsentibus consiliariis nostris.[1] Derimod har man fra Haakons
allersidste regjeringsaar nogle enkelte aktstykker, der opregne
flere fornemme og høitstaaende mænd, som maa have hørt til
kongens raad eller ialfald til det høiere embedspersonale, uagtet
deres stilling ikke udtrykkelig nævnes. Af disse aktstykker
er det ældste fra 1316. Da de to fehirder i Bergen, hr.
Einar Ambessøn og hr. Eindride Simonssøn, i dette aar havde
konfiskeret en del varer, som vare indførte til Bergen af nogle
westfalske kjøbmænd, blev sagen undergiven dom af fjorten
mænd, af hvilke maaske de ti først nævnte have været medlemmer
af kongens raad.[2] De vare kansleren Ivar Olafssøn,
Bjørn (Sæbjørn) Helgessøn, Erling Aamundessøn, Bjarne Audunssøn,
Thrond Halvardssøn, Une Peterssøn, Hauk Erlendssøn, Sigurd
Thoressøn, Ragnvald Aslakssøn, Ivar Agmundssøn, Baard
Peterssøn,[3] Thorfinn Sigvaldessøn,[4] Arne Gjavaldssøn og Helge
Ivarssøn. Fra slutningen af samme aar haves endvidere en kjendelse
af Gulathingslagmanden Thrond, der er stadfæstet af kansleren
Ivar Olafssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn, hr. Erling Aamundessøn,
hr. Erling Vidkunnssøn, hr. Hauk Erlendssøn, hr.
Aslak Olafssøn og hr. Peter Peterssøn,[5] hvilke rimeligvis ogsaa
alle have været medlemmer af raadet.
Fra kong Haakons sidste regjeringsaar er der endelig bevaret et diplom, som øiensynlig indeholder oplysninger om raadets medlemmer. Dette er en erklæring, udstedt paa Tuns-
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 120. Smlgn. s. 128.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 147. Da disse fjorten mænd nævnes som brevets udstedere, kunde af den grund ingen af dem nævnes med prædikatet »herre«. Hvad P. A. Munch, (Norske folks historie, IV, 2, s. 623, note 1) siger om, at Ivar Agmundssøn, der her omtales for første gang, i dommen kaldes hr. Ivare og altsaa da maa være ridder, er saaledes urigtigt. Han nævnes uden dette prædikat.
- ↑ Smlgn. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 88. Da Baard Peterssøn endnu i 1316 omtales som den, der har skrevet et kongebrev (Dipl. Norv. II, no. 88), kan han vel ialfald paa denne tid ikke have været medlem af raadet, og da kunne neppe heller de, som nævnes efter ham, have hørt til dette.
- ↑ Smlgn. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 39 flg.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 48. Smlgn. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 87.