Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/952

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
934
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

Apparat, Innocentius den 4des canoniske Compendium, Decretet med Apparat, en Sextus (d. e. sjette Bog af Decretalerne) med Apparat, og med et Udtog af 4de Bog, samt flere lignende[1]. Under disse Omstændigheder var det dog al Ære værd, at Landssproget forsaavidt blev holdt ved Magt, som de Udlendinger, der ved Provision ansattes i geistlige Embeder i Norge, idetmindste stundom, efter hvad vi have seet, maatte godtgjøre deres Kundskab i det norske Sprog, og at ligeledes alle offentlige Documenter i Reglen bleve skrevne paa Norsk.

Ogsaa Kunstfærdigheden i Landet synes at have staaet meget tilbage. Vi have allerede seet, at de fleste Haandverkere vare Udlendinger, og at der ikke er Tale om større Bygnings-Arbeider fra denne Tid. Nationen laa aabenbart i Dvale. Hvorledes den efterhaanden sank end dybere, indtil den i det øvrige Europas Øjne saagodtsom ganske udslettedes af Folkenes Række, vil det blive vor Opgave i det Følgende at fremstille.



  1. Dipl. N. IV. 494. See ogsaa Dipl. N. II. 468, hvor en throndhjemsk Chorsbroder i sit Testament bortgiver „alle sine store og smaa Bøger“, der tilhøre den civile og og kirkelige Ret, saavelsom en Bibel, et theologisk Compendium, og nogle juridiske Formularbøger.