sige, at Indbyggerne ved de nye Hirdstjorers Foranstaltning svore ham Troskabseed. Disse Hirdstjorer medbragte et Brev, udstedt i Kongens Navn af Sira Vinalde, der da bestyrede Cantsler-Embedet, hvorved det paalagdes enhver Lægmand i Hole Biskopsdømme at erkjende Jon Erikssøn som retmessig Biskop, under Brevebruds Straf, 8 Ert. og 13 Merker. Dette hjalp dog heller ikke. Da bekvemmede Jon sig endelig til at drage til Paven for at skaffe sig den nødvendige Bekræftelse i sin Verdighed. Da Pave Urban den 5te siden Juni 1367 opholdt sig i Kirkestaten, maatte Jon begive sig lige til Italien. Men den lange Reise lønnede sig, thi han fik virkelig det Bekræftelsesbrev, han attraaede. Han skal være kommen tilbage i 1370 eller 1371, og nu underkastede endelig Eyfjordingerne sig, saa at han fra denne Tid ingen Modstand fandt. Imidlertid var Biskop Thorarin i Skaalholt allerede afgaaet ved Døden. Hans Dødsaar angives forskjelligt, til 1364, 1368, 1369; det første er det sandsynligste. Den sidste Vinter, han levede, var der ikke mindre end tre Biskoper paa Island, da Biskop Arne af Færøerne om Sommeren 1363 blev dreven af Storm til Island paa en Reise til Norge og opholdt sig den paafølgende Vinter hos Thorarin[1].
- ↑ Isl. Annaler, Udg. S. 291–320. Aarstallene ere fremdeles i denne Udgave saa forvirret anførte, at man paa mange Steder neppe kan finde Rede deri og vilde være ganske raa det Uvisse, naar man ikke heldigviis havde enkelte sikkre Data andetsteds fra at holde sig til. Først og fremst ere de fleste Aarstal, der anføres som de rette og principale, fremdeles eet Aar for meget. Saaledes henføres Biskop Gyrds sidste Reise og Død til 1361, og Thorarins Ankomst til 1363. Men af et Brev, som Finn Jonssøn anfører II. S. 814, udstedt af Snorre Thorleifssøn (Kynge) i Egenskab af Biskopsstolens Bestyrer den 27de October 1360, sees det, at Gyrd da allerede havde forladt Landet og rimeligviis var omkommen; han omkom nemlig, som vi have seet, under Stormene mellem 10de August og 14de October. Der haves endnu en Overeenskomst mellem ham og Biskop Jon, udstedt i Skaalholt, da de begge vare her tilsammen, den 20de Juli 1360, ligeledes meddeelt af Finn Jonssøn II. 208. Af Thorarin anføres to Breve (sst. S. 118, 119), det ene udstedt paa Eyre i Skutilsfjord 18de August 1363, det andet udstedt to Dage derefter, i Vatnsfjorden. Da nu Thorarin, som vi have seet, ankom til Island Dagen efter Michelsdag, altsaa 30te September, kan dette ikke være 30te September i det samme Aar 1363, men maa være Aaret forud, 1362. Ligeledes omtales Kong Haakons Bryllup under 1364, medens F har rigtigt 1363, Magnus’s Fangenskab under 1366, medens F har 1365. Herved berettiges vi til overhoved, endog hvor intet bestemt Udsagn af F anføres, at angive Aarstallet et Aar ringere end i Udgaven, naar ingen særegne Omstændigheder forbyde det. Tidsregningen stiller sig da saaledes: Biskop Orms Død 1355, Biskop Gyrds Udkomst til Island og Jon Skalles Reise til Curien 1356. De fire Hirdstjorers Udkomst 1357, ligesaa Broder Eysteins og Eyjulf
at „Orm og Andres havde Hirdstjornen over alt Landet“. Formodentlig var de to andre Sysselmænd under dem.
