og man antog almindeligt, at det i de Nordstorme, som blæste lige fra den 10de August til 14de October, var forliist under Færøerne med alle dem, der vare ombord. Saaledes var da Skaalholts Biskopsstol atter ledig. Broder Eystein, der ogsaa drog afsted, men paa et andet Skib, var noget heldigere. Han landede efter en haard Overreise ved Haalogaland, da Folkene ombord allerede vare nær ved at vansmægte formedelst Vandmangel. Eystein kom ved Kyndelmissetider til Throndhjem og fik som Regulær-Augustiner sit Tilhold i Elgeseters Kloster, men døde lidt efter Midfaste endnu samme Aar[1].
I Gyrds Sted udnævntes nu til Biskop i Skaalholt en Thorarin Sigurdssøn, om hvem intet forresten vides[2]. Han kom til Island den 30te September 1362, og ifølge med ham Biskop Jon, som atter vilde forsøge.at komme i Besiddelse af sin Biskopsstol, men uden at medbringe yderligere Beviisligheder, saaat Eyfjordingerne viiste sig ligesaa opsætsige mod ham som før. Dog erkjendtes han af de Fleste i den vestlige Deel af Biskopsdømmet. Saaledes stod det hen nogle Aar, uden at det var ham muligt enten fra Paven selv eller fra Erkebiskopen at erhverve tilstrækkelige Beviisbreve, hvad nu Aarsagen dertil kan have været. Imidlertid bestyredes Landet af Thorstein Eyjulfssøn og Olaf Peterssøn som Hirdstjorer fra 1363 til 1365, da Kong Magnus blev tagen til Fange og overdrog midlertidigt Herredømmet over Island til sin Søn Kong Haakon. Denne beskikkede nye Hirdstjorer, den forhen omtalte Orm Snorressøn Lagmand, og Andres Gislessøn, der ogsaa tidligere havde været Hirdstjore. Det lader ikke til, at de kom ud førend i 1366[3]. Landet blev nu, heder det, tildømt Kong Haakon, det vil
- ↑ Det er, saavidt vides, antaget af Flere, at Broder Eystein virkelig var optagen som Munk i Elgeseters Kloster. Men der er intet i de isl. Annaler, den eneste Kilde, hvad disse Tildragelser angaar, som berettiger til denne Antagelse. Thi at han, da han, formodentlig syg efter den haarde Overreise til Norge, ved Ankomsten til Throndhjem søgte hen til det Kloster, til hvis Orden han hørte, og der fandt Optagelse og Pleie til sin Død, var noget, som faldt af sig selv, uden at han derfor behøver tidligere at være optagen i Conventet. Maaskee man har støttet sig til Annalernes Ord, at han kom „heim“ til Elgeseter, som om dette var hans rette Hjem. Men Ordet„heim“ betegner i denne Forbindelse sedvanligviis kun „til selve Gaarden eller Huset“, uden at antyde, at den Ankomne hørte hjemme der. Forresten er det at merke, at Flatø-Annalerne, der somoftest anføre Aarstallene urigtigt, ikke omtale Broder Eysteins Død førend under 1365 (isl. Ann. S. 316).
- ↑ Finn Jonssøn siger i sin isl. Kirkehistorie II. S. 116, uden at anføre nogen Hjemmel, at Thorarin var en Nordmand. Vi have ikke kunnet finde noget Sted, som bestyrker det.
- ↑ I Annalerne, Udg. S. 316, staar der først, at Orm, Andres, Thorgeir Egilssøn og Magnus Jonssøn kom ud med Velde over det hele Land“, strax efter
