Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/938

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
920
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

i Nidaroos valgte ham til Holes ledigblevne Stol; men da det ikke stod i Erkebiskopens Magt at løse ham fra det Baand, der bandt ham til Gardes Biskopsstol, men Pavens egen Afgjørelse dertil udfordredes, maatte han i det Øjemed drage ned til Curien, medbringende Erkebiskopens Anbefaling. Han tiltraadte Reisen i 1356, men kom ikke tilbage førend i 1357[1]. Han kunde nemlig, fortælles der, ikke strax faa nogen Afgjørelse af Paven; men omsider blev det ham lovet, at de nødvendige Breve skulde sendes til Flandern hvor han kunde udløse dem mod Penge. Han begav sig da, heder det, til Flandern og forefandt og udløste virkelig et paveligt Brev, der dog ikke var nogen Beskikkelse for ham, men kun en efter den sedvanlige Formular affattet Fuldmagt for Erkebiskopen til at sette en duelig Person paa Hole Biskopsstol, og enten selv eller ved en anden Biskop at meddele ham den biskopelige Vielse. Har det sin Rigtighed med dette Brev, da maa Paven denne Gang have villet afholde sig fra at gribe ind i Erkebiskopens Myndighed ved nogen umiddelbar Provision, især da Jon allerede var valgt, og Biskopsstolen ham saaledes sikkret. Ved sin Tilbagekomst til Bergen lod Jon tage en verificeret Copi af Brevet, under to Abbeders Segl, thi da han allerede før var indviet, behøvede han ikke nu nogen særegen Vielse. Derimod gav Erkebiskopen ham kun sit Brev paa Biskopsstolen og bekræftede ham i dens Besiddelse. Efterretningen herom bragte allerede strax i 1357 Broder Eystein Asgrimssøn af Thykkebø og den throndhjemske Chorsbroder Eyjulf Brandssøn til Island; de kom nemlig da, som det i det følgende nærmere skal omtales, til Landet, udnævnte til Visitatorer af Erkebiskopen. De meldte, hvad de selv maatte have seet, at Biskop Jon var kommen tilbage fra Curien, og at Erkebiskopen, efter Pavens specielle Mandat, havde givet ham Hole-Biskopsstol og højtideligt lyst Confirmationen derpaa i Christkirkens Chor. Jon selv kom ikke over til

  1. Her, og i det følgende ved disse Begivenheder, følge vi den Tidsregning, der antydes i de Haandskrifter af de isl. Annaler, der i Udgaven betegnes med F, H, I, og som stadigt ligger et Aar forud for den, der ellers i Udgaven opføres som den rette, og som sedvanligviis plejer at følges. Men at; denne fejlagtigt ligger et Aar tilbage, sees især deraf, at Biskop Jon Skalles Ankomst til Island henføres til 1359; thi der gives Breve af Biskop Jon, meddeelte i Finn Jonssøns Kirkehistorie H. 20ti, 207, som ere udstedte paa Thingeyre den 31te Mai 1359; da man nu af den Omstændighed, at Jon holdt sin første Messe Allehelgensdag, tydeligt kan skjønne at han ankom til Island seenhøstes, er det klart, at dette maa have været om Hellen 1358. Derved rykkes ogsaa de øvrige Begivenheder et Aar frem, eller saaledes som Aaret angives i hine ovennævnte Haandskrifter. Det er ogsaa rimeligere, at Jon, som disse have det, allerede i 1356, strax efter Biskop Orms Død, begav sig til Curien, end at han skulde have ventet et Aar dermed.