med Haakon Jonssøn, der som en af Fru Herdises Arvinger selv havde store Besiddelser paa Øerne og formodentlig derhos ogsaa varetog sin Faders og sin Farbroders Interesser. Skade, at vi ikke vide mere om denne Feide, som man snarest synes at kunde kalde en Nationalitetsfeide paa Øerne. Haakon Jonssøn vendte strax efter tilbage til Norge, hvor vi finde ham allerede den følgende Sommer[1]. Men der er flere Spor til, at Uroligheden fremdeles vedblev.
Biskop Villjam synes overhoved at have været en vrang og urolig Mand, der ikke altid var i den bedste Forstaaelse endog med sin egen Geistlighed. Der findes endnu et Pavebrev af 12te Marts 1372 til Thomas Withardson, Chorsbroder i Orknø, hvoraf man erfarer, at Biskop Villjam for flere Aar tilbage først afsatte William Wood[2], som da beklædede Archidiaconatet i Hjaltland, fra dette Embede, og udnævnte i hans Sted dertil den nysomtalte William af Buchans, som han strax gav Investitur derpaa ved Ring, men siden, da det kom til Stykket, alligevel ikke vilde give ham Brev derpaa, saa at William ikke kunde komme i lovlig Besiddelse deraf, hvorimod Biskopen overdrog det til en vis Johan Fule, der kaldte lig en Geistlig fra Schwerins Biskopsdømme og da virkelig havde det inde. William af Buchan maatte omsider henvende sig til Paven om Hjelp, og denne overdrog ved hiin Skrivelse Thomas Withardson at undersøge Sagen og med samme Autoritet, som om det var skeet af Paven selv, at afsige Dom og bestemme, hvad der skulde skee[3]. Formodentlig er Udfaldet blevet til William af Buchans
- ↑ Haakon Jonssøn var nemlig en af de Raadsherrer, som ved Pintsetid 1370 deeltog i Mødet paa Baagahuus, see ovenfor S. 823. Af Suhm XIII. 683 skulde man fristes til at antage, at Kongen af Skotland den 18de October 1370 gjentog fik nys omtalte Forbud i en strengere Form, men det forholder sig dog ikke saa; det Forbud, som her omtales, er det samme, som han allerede forhen S. 436 har anført, nemlig det af 1367, kun med den Forskjel, at det paa første Sted anføres efter Originalvidissen af 1426, paa andet Sted efter Huitfelds og Th. Torvessøns unøiagtige Referater i hiins Danmarks Historie S. 549 og dennes Orcades S. 174. Men ogsaa paa første Sted er Aaret urigtigt angivet, nemlig 1360 istf. 1367. Hvorledes Huitfeld vandet andet Sted har faaet Datum til 18de October istedetfor 18de November, er ubegribeligt.
- ↑ Denne William Wood nævnes i Forliget af 1369 simpelthen som Geistlig, og William af Buchan derimod som Archidiaconus, hvoraf man kan see, at den sidstes Udnævnelse til dette Embede ligger før dette Aar. Men naar der i et af Brevene vedkommende Fru Herdises Gods allerede i 1360 omtales en Hr. William Jonssøn Archidiaconus af Hjaltland (Dipl. N. III. 310), da maa vel dette være William Wood. Man faar ellers heraf Bestyrkelse paa, at der ikke var to Archidiaconater i Orknøernes Biskopsdømme, men at Archidiaconen i dette var den saakaldte Erkediakn paa Hjaltland.
- ↑ Reg. Gregor. XI. Cod. Chart. T. XV. (ann. 2.) fol. 493 verso.
