medens hans Hustru Fru Ingeborg var saa syg, at Hr. Henrik Henrikssøn i sit Brev til Kongen af 15de August endog mistvivlede om, at hun vilde komme derfra med Livet. Hun kom sig dog, og saavel hun som hendes Mand levede mange Aar derefter[1]. Men Hr. Sigurd var nu allerede til Aars og nævnes fra 1379 af, da han som Rigsraadsmedlem var tilstede ved et Mode i Marstrand, sjelden eller aldrig i offentlige Forhandlinger, saa at man maa antage, at han har draget sig tilbage fra det offentlige Liv og tilbragt sine sidste Aar i Rolighed paa sine Godser, i Nydelsen af sine store Riigdomme[2]. Han og hans Hustru Fru Ingeborg havde tvende Børn, Sønnen Haakon og Datteren Agnes. Denne sidste blev senere gift med Jon Martinssøn, hvilken vi allerførst finde nævnt som en af de Herrer, der under Opstanden mod Kong Albrecht i 1371 stod i Spidsen for Insurgenthæren og sluttede Stilstanden ved Eedsviken. Han var saaledes efter al Rimelighed svensk af Fødsel, hvilket ogsaa bestyrkes deraf, at han ejede Jordegods i Dalsland. Men da Vermeland og Dalsland, som vi have seet, under Kong Albrechts Regjering forbleve Kong Magnus og hans Søn Haakon troe og saaledes kom i en saa nøje Forening med Norge, at dets Indbyggere betragtedes som norske Undersaatter og enkelte af de fornemste, som Hr. Erik Ketilssøn, endog optoges i det norske Rigsraad, blev ogsaa Jon Martinssøn, idetmindste efter sit Giftermaal med Jomfru Agnes, ganske betragtet som Nordmand og synes ogsaa selv i Tidens Løb at have betragtet sig som saadan, især da de Ejendomme, han fik med sin Hustru i Norge, sandsynligviis vare langt anseeligere end dem, han selv ejede i Dalsland. Hans Giftermaal med Agnes skete forøvrigt, efter hvad man maa antage, neppe førend henved 1381, og saaledes senere end det Tidsrum, vi her have behandlet[3]. Sigurds og Ingeborgs Søn
- ↑ Hr. Sigurd levede endnu i 1386, see Dipl. N. I. 501, og Fru Ingeborg nævnes endnu som levende i et Brev af 26de Marts 1400. Dipl. Norv. II. 562. Derimod maa Hr. Sigurd være død før 1393, thi da optræder Jon Martinssøn som hans Arving og Herre til Sudreims-Godset, see Biskop Eysteins Jordebog fol. 79, sammenholdt med fol. 183. Paa første Sted staar nemlig, at Jon Martinssøn afhændede „nylig“ til Sudreims Kirke noget Gods i samme Sogn, som Hr. Sigurd dertil havde skjenket, paa andet, at den Fortegnelse over Kirkegodset i Raumarikes Provsti, hvori denne Oplysning findes indført, paabegyndtes i November 1393. Altsaa skulde man heraf slutte, at Hr. Sigurd kort Tid forud var død, og Svigersønnen, Jon Martinssøn, nys havde tiltraadt Arven efter ham.
- ↑ Dipl. N. II. 386. Var Hr. Sigurd født ved 1315, som er det seneste Aar, man kan antage (see ovf. S. 155), da var han i 1371 sex og femti Aar gammel.
- ↑ Om Jon Martinssøns Deeltagelse i Toget 1371 s. o. S.832. I 1380 kjøbte han Jordegods i Øx Sogn i Dalsland (Dipl. I. N. 464), ligeledes i 1382 (sammesteds II. 470, 477); men da det seneste af de Breve, der handle om
