havde tilbragt længere Tid der, netop overtog dette Embede for ogsaa at kunne have Tilsyn med det Gods, som paa Hjaltland var tilfaldet hans Fader og Faderbroder[1].
Saaledes var altsaa nu de store Ættegodser, som Hr. Erling Vidkunnssøn havde samlet under eet, atter komne paa forskjellige Hænder, nemlig Bjarkø- og Giskø-Godset til Hr. Sigurd Hafthorssøn, Stovreim-Godset til Otte Rømer, og det øvrige-–formodentlig Strøgods –, til Margrete Eilivsdatter af Naustdal, der endnu kun var eet Barn. Men Hovedmassen, Arnmødlingernes eldgamle Odel, var dog samlet i Hr. Sigurd Hafthorssøns Hænder, og da disse store Ejendomme saaledes forenedes med dem, som han allerede efter Faderen havde paa Østlandet, navnlig Sudreimsgodset, og som ligeledes vare heel betydelige, kan der ikke være nogen Tvivl om, at han i Rigdom paa Jordegods langt overtraf alle andre Magnater i Norge. Man erfarer forøvrigt af de, Sigurd vedkommende, Breve, som endnu ere i Behold, at han, ligesom Svigerfaderen og formodentlig alle de mægtige Herrer paa den Tid, stedse søgte at forøge sine Besiddelser ved at kjøbe mere og mere Jordegods. Saaledes erhvervede han i Aaret 1367 en Sjettedeel i Senjen, hvilket nu lagdes til Bjarkø-Godset[2]. Den Omstændighed, at alle de uhyre Ejendomme, han arvede efter sin Svigerfader, fordetmeste laa paa Nord- og Vestkanten af Norge, gjør at han efter 1355 mere maa regnes blandt Rigets nordenfjeldske Magnater, end blandt de østlandske. Vi have seet, hvorledes Hr. Sigurd Hafthorssøn i de første Aar af Kong Haakons Regjeringstid var Sysselmand paa Hedemarken og derpaa, mellem 1364 og 1370, Sysselmand eller snarere Hirdstjore i Bergen, hvor han havde mange Ubehageligheder med Tydskerne, samt endelig fra 1371 Sysselmand paa Raumarike, efter al Sandsynlighed forflyttet did ved Fredsslutningen, paa Grund af de nys nævnte Ubehageligheder. Det er ligeledes nævnt, at han ikke deeltog i Forhandlingerne paa Baagahuus 1371, eller i Krigstoget til Stockholm, men derimod opholdt sig i Oslo paa samme Tid, som Epidemien rasede i denne Stad, og selv maatte holde Sengen for Øjenverk,
- ↑ At baade Jon og Sigurd Hafthorssøn arvede Fru Herdises hjaltlandske Gods, siges udtrykkeligt i Hr. Agmund Finnssøns Brev af 8de October 1380, Dipl. N. L 366. Der synes forøvrigt ogsaa at have været anmeldt Fordringer fra tydske Kjøbmænd i Fru Herdises Bo; saaledes haves der et Brev, udstedt i Tunsberg 1372 af begge Kongerne, om at den lübeckske Raadmand Hermann af Osenbrügge ikke paa Fru Herdises Vegne havde udbetalt Biskop Gottskalk mere end fem Gylden.
- ↑ Dipl. N. I. 394. Holte Gunnarssøn var ved denne Lejlighed hans Ombudsmand.
