Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/914

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
896
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

Udleje i den øvre Deel, tilligemed den saakaldte Skytningsstue, der synes at have været uadskillelig fra enhver fuldstændig Gaard, og saa endelig Overværelser eller Loft, som de kaldtes, hvilke man maa antage vare smukkest og hyggeligst indrettede, da sandsynligviis Ejerne selv der havde sit Tilhold. Husene vare vistnok i den Tid overalt byggede saaledes, som man endnu finder de gamle Gaarde ved Bryggen i Bergen byggede, eller de fleste Gaarde i Kirkevaag paa Orknø, efter nordtydsk Mønster, med Gavl-Enderne til Gaden, og lange, smale Gaardsrum, hvorfra man kunde gaa fra Bryggerne til de øvre, med Bryggerne ligeløbende Stræder, der i visse Mellemrum afbrødes ved brede Almenninger. I de Byer, hvor denne Indretning formedelst Beliggenheden ej ganske kunde anbringes, som f. Ex. Skien, har man dog vist søgt at komme den saa nær som muligt. Betydelige Stæder synes derhos at have været optagne af Haver; idetmindste omtales slige Haver (Grasgarðr) oftere; vi erfare f. Ex. af Brevskaber, at Drottseten Hr. Orm Eysteinssøn kjøbte nogle Haver i Tunsberg af Fru Margrete Brynjulfsdatter, hvilke siden ved Inddragningen af hans Gods blev Kronens Ejendom, og som Kongen i 1362 forærede sin Sven Lemmich v. Bokem. Og endelig optoges store Strækninger af Kirker, Klostre og andre dertil hørende Bygninger, der sedvanligviis var store og opførte med Pragt og Soliditet og maa have givet Byerne, hvortil de hørte, eller i hvis Nærhed de laa, et Udseende af Vidtløftighed og Stadselighed, hvorom vi nu ikke saa let kunne gjøre os en Forestilling, og som for den, der ikke nærmere kjendte Forholdene, maatte vække Formodninger om, at Staden, han saa for sig, var større og folkerigere, end han ved nærmere Undersøgelse fandt den at være. Saaledes havde man i Nidaroos, uagtet den egentlige By i sig selv neppe bestod af mere end de Par Gader langsmed Bryggen, mellem Skibekrogen og Kongsgaarden, for det første den prægtige Domkirke øverst ved Elven, med den vidtløftige Erkebiskopsgaard og Predikerklostret paa den ene, Chorsbrødre-Gaarden med Skolen o. s. v. paa den anden Side; i Nærheden, ved Elven, Kongsgaarden, der ligeledes maa have været anseelig og fremragende; strax nedenfor denne Korskirken, end længer nede Mariekirken, og Olafskirken, med hvilken nu Minoriterklostret var forbunden; ved Skibekrogen Clemenskirken med tilhørende Bygninger; paa Øren Gildeskaalerne, længer vestligt, paa Ilen Hospitalerne, foruden de øvrige Kirker, som hist og her i Byen reiste sine Spiir, og endelig, hiinsides Elven, Bakke Kloster ved dens Udløb, og Elgeseter med sine vidtløftige Bygninger lige overfor Domkirken, medens Nidarholmens Kloster hævede sig ude i Fjorden. Staden har saaledes vistnok i den Tid, skjønt i sig selv langt ubetydeligere end nu, haft et stateligere og prægtigere Udseende. Det samme gjelder mere eller mindre