Det er ligeledes forhen berørt, at Kong Haakon lige fra den Tid, da han tiltraadte Regjeringen, søgte at ophjelpe de indfødte Byborgere i deres Næringsdrift og forsvare dem mod de Fremmedes Overgreb, indtil den uheldige Krig og paafølgende Fredsslutning med Tydskerne nødte ham til at bekræfte Tydskernes Privilegier og saaledes i mange Dele at give efter, hvor han fremdeles havde ønsket at kunne gjøre Modstand. J 1358 bekræftede han saaledes, som vi have seet, sin Faders Frihedsbrev for Oslo, hvor det udtrykkeligt forbødes de „gjestkomne Mænd“ at selge Varer, de indførte, anderledes end i større Partier, eller at øve Landprang, og hvor det foreskreves, at hverken Indenlandske eller Udenlandske maatte faa Borgerskab i Oslo uden med Gjaldkerens og Raadmændenes Samtykke[1]. I 136l stadfestede Kongen midlertidigt Bergens Privilegier og navnlig Hansebrødrenes, og gav ligeledes Bergens Borgere Frihed til at sejle overalt i Norge og paa Skatlandene, hvor Loven forresten tillod det[2]. I Marts 1362 stadfestede og udvidede begge Konger tilsammen Tunsbergs Privilegier[3] og søgte navnlig ligeledes her at indskrænke de udenlandske Kjøbmænd i deres Bestræbelser for at trænge de indenlandske ganske ud af Markedet ogsaa hvad Smaahandelen angik. Af dette Stadfestelsesbrev skulde det synes, som om Tunsbergerne havde forsøgt eller vilde forsøge at indrette Bryggerier, hvorved Indførelsen af tydsk Øl blev overflødigt, og som om Kongerne havde villet ophjelpe denne Næring; thi de gave dem for det første Tilladelse til at kjøbe Byg til Maltning i Byen selv; for det andet skjenkede de dem en Plads til at opføre Kjolner og Maltningshuse ovenfor den saakaldte Bardegaard og østenfor Barde-Badstuen, hvor hver den, der selv ikke allerede ejede den fornødne Tomt udenfor Byen, fik en Byggetomt af 196 Alen i Qvadrat. Ogsaa i Skien tillod Kong Haakon, som vi have seet, Indbyggerne at gjøre Malt og handle med andre Varer efter gammel Skik, hvilken Tilladelse hans Fader siden, i den korte Tid han efter sit Fangenskab endnu var fri paa sit Æresord, ordlydende bekræftede. Af Hansestædernes Forhandlinger og andre Oplysninger erfarer man, at ligesom Lübeck blandt de tydske Stæder var den, hvis Borgere havde taget sig fast i Bergen, saaledes spillede Rostocks
- ↑ Norges gl. Love III. S. 126–179.
- ↑ Sammesteds, 180, 181.
- ↑ Sammesteds, S. 182.
ger i Norge stadfæstet“; ligeledes citeres udtrykkeligt det Bud i Kong Magnus’s Landslov (VII. 60), der foreskriver, at „Elger skulle have Fred for de Mænd, som paa Skier løbe“, hvilken Artikel netop ikke forekommer i den gamle Frostathingslov.
