Vished i dette Stykke er det umuligt at komme af Mangel paa tilstrækkelige Oplysninger. Ogsaa udtrykke de gamle Breve sig ikke ret tydeligt, hvor et større Antal af medbeseglende Herrer nævnes; der staar „Kongens Raadsherrer og Mænd“, uden at man bestemt kan see, om Ordet „Mænd“ kun skal antyde, at Raadsherrerne ogsaa vare Kongens haandgangne Mænd, (hvilket de naturligviis vare), eller om det skal betegne, at der blandt Medbeseglerne foruden Raadsherrerne ogsaa vare endeel haandgangne Mænd. Merkeligt er det forresten, at de fornemste af Raadsherrerne, uagtet Lendermandsverdighedens Ophævelse, dog stundom i Breve, affattede paa Latin, synes at have været kaldte „Baroner“. Idetmindste kaldes Hr. Jon Hafthorssøn i Fuldmagtsbrevet for de Gesandter, der i Mai 1369 skulde afgaa til Tydskland, „baro regni Norvogiæ“, en Benævnelse, som ikke alene kan skyldes hans høje Byrd, skjønt den der kun vedføjes hans Navn m Det er tillige en Omstændighed, der maa tages i Betragtning, at Raadets eller dets Medlemmers Medvirkning viser sig hyppigere end ellers i 1369 og 1370, altsaa medens Hr. Agmund var Drottsete. Først og fremst gjelder dette Fredsforhandlingerne med Stæderne. Men desforuden er Ledings-Opbudsbrevet af 1370 beseglet af Erkebiskopen, to Biskoper og Drottseten, og Gavebrevet af 14de November 1370, hvorved Gaarden Fjeld i Røysebygden paa Ringerike skjenkedes til Mariekirken, af Biskop Hallvard og Hr. Agmund Finnssøn, medens derimod andre Breve ere udstedte af Kongen alene og beseglede i hans Nærværelse, nemlig Befalingen af 24de Januar 1367 til Bønderne paa Follo at yde Vaar- og Høst-Ledingen strax efter Paaske til Chorsbrødrene ved Mariekirken, Erklæringen af 30te November 1368, at det almindelige Decret om Syslerne-s og Panternes Tilbagetagelse ej skal gjelde Mariekirken, og Brevet af 16de Mai 1371, hvorved Kongen eftergav Bønderne i flere oplandske Fylker deres Ulydighed mod hans Brev om Udfar-Leding[1]. Da disse sidste Breve ere udstedte under hans Secret, maa man saaledes slutte, at de, der besegledes med Storseglet, i denne Tid altid foruden Drottsetens Segl maatte have idetmindste een af de øvrige Raadsherrers, eller, forat anvende en i vore Tider brugelig Benævnelse, maatte contrasigneres af en Raadsherre. Naar denne Form blev indført eller bestemt at iagttages, vides ikke, men den vidner mere om Mistillid mod Drottseten, end mod Kongen, der sidenefter, da Hr. Agmund ophørte at være Drottsete,søn, Henrik Michelstorp, Haakon Jonssøn, Hermann v. Owen, Erlend Philipssøn, Otte Rømer, Gerhard Kind.</ref>
- ↑ Lappenbergs Sartorius II. 670.
Dipl. N. II. 390, V. 259. II. 402. 410. 412. 417.
