ved Mariekirken i Oslo, med hvilket Beneficium han dog fremdeles forbandt Canonicatet ved Domkirken i Oslo samt et andet ved Christkirken i Nidaroos[1]. Man skulde næsten formode, at Drottseten nu for en kort Tid har afløst ham som Seglbevarer, idetmindste var han i 1370 hos Kongen og beseglede med ham. Men dette varede i alle Fald ikke længere end til dette Aars Udgang, thi efter 1370 ophørte Hr. Agmund at være Drottsete[2], og allerede 1371 finde vi Henrik Henrikssøn som Seglbevarer. Denne havde sandsynligviis allerede efter Kong Albrechts Kroning forladt Uppsala og Sverige, hvor han nu som Kong Haakons tro Tjener ej længer havde noget blivende Sted, og begivet sig til Norge. At han da strax kom til at gjøre Tjeneste i Cancelliet som kongelig Klerk, faldt, kan man sige, saagodtsom af føg selv, siden han allerede havde været og maaskee fremdeles var Kongens Cantsler for de svenske Anliggender. Ligeledes er det højst rimeligt, at Kongen strax umiddelbart efter Provst Peters Død 1370 gjorde ham til Provst ved Mariekirken, da vi ej længe efter finde ham i dette Embede[3]. Og endelig erfare vi, at Kongen betroede ham Seglet strax førend han tiltraadte Toget til Sverige. Men af et Brev, som Henrik sidenefter, den 15de August, skrev til Kongen, seer man, at han i Førstningen gjorde Vanskeligheder ved at paatage sig dette Hverv, og at Kongen tog ham dette meget unaadigt op. „Kjære Herre“, skrev han, „I sagde mig paa Sveinaby inden Eders Afreise, at jeg skulde besegle de Breve, som Eders Naade forordnede, men Dagen efter, da I reiste bort, var I saa unaadig imod mig, at jeg ikke
- ↑ Brev af 1365 i Dipl. N. V. 280. 2. 388. Vinalde havde formodentlig da ogsaa faaet Kirkerne paa Thjorn tilbage, som han selv beretter i et Brev af 1398, aftrykt i N. Samll. IV. 580. At han ej blev Provst til Mariekirken og Cantsler, synes at antyde en temporær Unaade hos Kongen.
- ↑ Det sidste Brev, hvori vi finde Hr. Agmund benævnt Drottsete, er af 14de Novbr. 1370. Dipl. N. II. 412. Derefter forekommer han ikke førend i et Brev af 23de Juli 1373 og nævnes her slet og ret Ridder. Dipl. N. III. 384. Formodentlig afgik han fra Drottsete-Embedet i 1371, paa Grund af de Forandringer, som da foretoges.
- ↑ Han nævnes allerførst som Provst i Mariekirken den 17de April 1372 (Dipl, N. III. 378). Da nu Provst Peter var død i 1370, maa han have været hans umiddelbare Eftermand, og da Kongen tilbød ham Seglet om Sommeren 1371, er det sandsynligt, at han forud havde udnævnt ham til hiin Prælatur, der dog ikke længe kunde staa ubesat. I sidstnævnte Brev omtales han, som om han allerede en Tid havde været i Embedet. I det Brev til Kongen af 15de August 1371, som strax her nedenfor skal omhandles, undertegner han sig „Henrik Presbyter“ (Prest), hvilket ikke hindrer Antagelsen af, at han allerede da var Provst, thi ved hiin Titel antyder han kun sin kirkelige Grad.
