eldre Syster Ingeborg den danske Trone nærmest. Da Ingeborg var gift med Haakons Syskendebarn, Henrik af Mecklenburg, kom saaledes ogsaa her, ved Spørsmaalet om den danske Tronfølge, Euphemias og hendes Broder Magnus’s Linjer til at staa fjendtligt imod hinanden, ligesom de havde staaet i Sverige, men med anderledes Udfald, thi i det danske Spørsmaal blev Magnus’s Linje ej alene den sejrende, men denne Sejr hjalp den ogsaa til at gjenvinde, hvad den havde tabt i Sverige, og ganske at fortrænge Mecklenburgerne fra Sveriges Trone og Indflydelse i Nordens Anliggender. Det er en bekjendt Sag, og det vil ogsaa i det Følgende udførligt blive viist, at denne Fremgang fornemmeligen skyldtes Margretes Klogskab og Dygtighed. Men disse hendes sjeldne Egenskaber traadte først frem for Lyset i en senere Periode, da hun havde naaet modnere Aar. Uagtet der ej kan være nogen Tvivl om, at hun allerede tidligt røbede store Evner, og at Samtiden og hendes nærmeste Omgivelser har kunnet fortælle mange Træk af hende, der noksom bebudede, hvad hun engang i Tiden vilde blive, ere dog ingen af dem opbevarede, og hendes hele Barndom og Ungdom hviler i næsten fuldkomment Mørke, indtil hun med eet optræder som den kraftige og forstandige Herskerinde. Hun var, som vi have seet, ved sit Giftermaal, der paa Grund af de politiske Forhold maatte skee før den rette Tid, kun lidet over ti Aar gammel, altsaa ganske et Barn; og vi have seet, at hun fulgte sin Mand til Norge for der at opdrages. Det er imidlertid ikke ganske vist, om hun strax fulgte med ham, eller det skete et Par Aar senere. I den gamle Beretning, som ovenfor er omtalt, heder det, at hun var omkring tolv Aar, da Kong Haakon fik hende, og hun fik Fru Mæreta Ulfsdatter til sin Hovmesterinde; dette kunde synes at antyde, at hun ej kom til Haakon førend i 1365, og enkelte af de islandske Annaler omtale ligeledes ej førend under 1365 eller 1366, at Kong Haakon „fik Margrete Valdemarsdatter“[1]. Da nu Kong Haakon var nede i Danmark baade i 1365 og 1366, og vi navnlig ved den første Lejlighed finde Margrete
- ↑ Isl. Ann. S. 314, 316. Ved den grændseløse Forvirring med Hensyn til Aarstallene, som hersker i den trykte Udgave af Annalerne, er det her umuligt at see, om det endog er en og samme Begivenhed, der er henført til forskjellige Aar. De Papirshaandskrister, der er betegnede med F og l, og som sedvanligviis have Aarstallene rigtige, mene her visselig Bryllupet, naar de under Aaret 1363 udtrykke sig saaledes: „Kong Haakon fik Margrete o. s. v., og var deres „Hof“ i Kjøbenhavn“. Men naar det tillige anføres, at Haandskrifterne A, F og G have Angivelsen „Kong Haakon fik Margrete o.s. v.“ uden Tillæget om „Hoffet“ i Kjøbenhavn, for 1366, saa skulde man heraf slutte, at F, efter først at have hast den længere Notits for 1363, siden har den kortere for 1366, og at det saaledes virkelig er to Begivenheder, som det sigtes til, nemlig først det egentlige Giftermaal, og derpaa Margretes Overgivelse til Haa-
