lige Virksomhed, og derved betage dem Interessen for deres Kald. En saadan Fremgangsmaade kunde vel endog tilsidst gjøre de dygtigste og nidkjæreste Mænd lunkne og ligegyldige; men endnu mere maatte man vente sig dette af de mange Prælater, der alene havde et paveligt Magtsprog at takke for sin Ophøjelse, og hvoraf flere endog, som vi have seet, vare fremmede, uden Kjendskab til Forholdene i den Kreds, hvor de skulde virke, og sikkert ogsaa uden mindste Interesse for andet, end at sikkre sig et sorgfrit, behageligt Liv, og forøge sin private Formue. Disse Ulemper sporedes i den hele romersk-katholske Christenhed paa denne Tid, thi overalt hyldede Curien hiin fordærvelige Politik og drev Uvæsenet endnu videre, da det kirkelige Schisma begyndte, og den ene Modpave kappedes med den anden om at skaffe sig Tilhængere ved at bestikke dem ved Prælaturer og Beneficier. Men i det afsidesliggende, tyndt befolkede Norge maatte Følgerne blive saa meget mere følelige og iøjnefaldende, jo mindre Liv og Handlekraft der rørte sig hos Folket overhoved.
Om Kongernes og Kongehusets Medlemmers private Liv og personlige Virken i de nu gjennemgaaede Aar gives der ogsaa kun sparsomme Efterretninger. Krigen og de svenske Anliggender overhoved optog Kongerne saaledes, at de vel i det Hele taget mere vare i Sverige end i Norge, og uagtet Oslo vel maatte betragtes som den egentlige Residens i det sidste Rige, medførte dog Omstændighederne, at Kongerne oftere eller ligesaa ofte, opholdt sig paa Baagahuus, hvorfra de i faa Timer kunde komme til Ljodhuus i Vestergøtland, og heller ikke havde saa langt til Vardberg i Halland. Mellem disse tre Stæder bevægede især Kong Magnus sig hyppigt. Det er her ikke uden Interesse at kaste et kort Tilbageblik paa hans og hans Søn Haakons Opholdssteder fra 1355 af, efterat de havde været i Bergen, og Haakon var bleven hyldet som Norges Konge. Om Haakon erfarer man intet i hele 1356 og Begyndelsen af 1357, og saaledes maa han vel da have holdt sig stille i Norge, formodentlig i Oslo. Magnus derimod var allerede i December 1355 i Stockholm og holdt sig der, tinder ubetydelige Smaareiser i de nærmeste Landskaber, Størstedelen af 1356, og indtil Sønnen Eriks Opstand nødte ham til at drage sydefter; han var da i Januar 1356 i Ljodhuus, i Marts deels i Vestergøtland, deels paa Baagahuus, sluttede i April Forliget i Jønkøping, og tilbragte derpaa, som det synes, Resten af Aaret deels i Skaane, deels i Halland. Kong Haakon, som vel fremdeles havde opholdt sig i Oslo, var formodentlig ogsaa tilstede i Jønkø-
