ler paa, at de efterat have fungeret nogen Tid i denne Bestilling endte med at faa sig et eller andet Biskopsdømme, hvortil deres Indflydelse ved Curien let kunde bane dem Vei; saaledes Sigfrid, der fik Stavangers Biskopsstol, og Gottskalk Falkendal, der fik Linkøpings[1]. Da Kong Valdemar ej længe forud havde været hos Paven, er det ikke saa usandsynligt, at ogsaa han har anbefalet denne danske Mand til Pavens Bevaagenhed[2]. Magnus kom formodentlig endnu i samme Aar til Norge, men der gives nu intet Brev, hvori han findes omtalt, eldre end 1369. I Mai var han tilstede paa Akershuus, da Gesandterne sendtes til Tydskland, og siden om Vintren visiterede i Thelemarken[3].
Den næste Biskop i Norge efter Haavard, der afgik ved Døden, var Gisbrikt i Bergen. Hans Død falder i anden Halvdeel af 1369[4]. Om hans Virksomhed veed man saare lidet. Tilfældigviis omtales stundom hans Visitatsreiser, som da ej kunne have været meget hyppige, siden han ikke visiterede Sogn efter Mandedøden førend ved Nytaarstider 1358[5]. Det lader dog til, at han har draget rosverdig Omsorg for at sikkre ej alene Biskopsstolen, men ogsaa alle Kirker i Biskopsdømmet, deres Ejendomme, da en Fortegnelse over disse, skreven efter 1351, men neppe senere end 1369, endnu forefindes, skjønt desverre meget defect. Man seer tydeligt, at eldre Optegnelser ere benyttede ved Affattelsen
- ↑ Her maa dog bemerkes, at der i Provisionsbrevet intet staar om at han var Poenitentiarius, medens dette findes udtrykkeligt anført i Provisionsbrevet for Sigfrid af Oslo. Dog staar der heller ikke i Provisionsbrevet for Gottskalk, der dog var Poenitentiar, at han beklædte dette Embede. Af den Omstændighed at Magnus i Provisionsbrevet kaldes Electus, kunde En og Anden maaskee ville slutte, at han var valgt“af Capitlet, men „Electus“ var altid den Titel, som Paven gav de endnu uindviede Biskoper, hvad enten de vare valgte, eller umiddelbart providerede. Ogsaa Sigfrid kaldes saaledes electus.
- ↑ Kong Valdemar kom til Curien, som vi have seet, den 26de Februar 1364, men han opholdt sig der vistnok endnu den 26de Marts, siden Resolutionerne paa hans sidste Supplicationsrolle ere daterede den Dag (der findes andre af 5te, 7de, 9de, 12te Marts). Dog nævner han ikke udtrykkeligt i nogen af disse Magnus Slangethorp.
- ↑ Den 30te November udstedte han paa Hauklandsbø i Grandsherred et Brev, hvori han frikjendte en vis Ketil Karlssøn fra den Beskyldning at have forvoldt Tuddals Kirkes Brand ved Vaade Ild, (Ketil havde nemlig tændt et Lys i „den hellige Toves Kove“, som nogle paastod, han ikke havde slukket efter sig, men som det nu for Biskopen vidnesfast var bevist at han havde slukket). Dipl. N. V. 261.
- ↑ At han døde allerede i 1369 kan sluttes deraf at Efteretningen om hans Død havde naaet Rom før den 14de Januar 1370, da hans Eftermand udnævntes. Hans Død henføres i de isl. Annaler, idetmindste i den slette Udgave (S. 324), til 1371, 1372, 1373.
- ↑ Dipl. N. I. 354.
