Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/861

843

1369. Ny Treaarstiden paabuden. Guido de Cruce, Nuncius.

Tiende^[1], hvilken skulde betales i tvende halvaarlige Terminer, Allehelgensdag og Paaske, første Gang Allehelgensdag 1363. Han tilbagekaldte derpaa Henrik Biscop, saavelsom alle andre Sendebud, Collectorer og Commissærer, der endnu paa Pavestolens Vegne maatte findes i Norden, og udnævnte ved Bulle af 6te August 1363 den føromtalte Guido de Cruce til sin Nuncius og Collector for Danmark, Sverige og Norge, med Ordre og Fuldmagt til at inddrive og oppebere alt hvad Pavestolen der maatte have til Gode, af hvad Navn nævnes kunde^[2]. Ved Buller af 9de September paalagde han Henrik Biscop at udbetale til Guido, hvad han maatte have inddrevet, og denne at modtage det^[3]. Anbefalingsskrivelserne for Guido bleve udferdigede i Løbet af September Maaned, og det viser, hvor meget den ofte omtalte Broder Gottskalk Falkdal, der siden blev udnævnt til Biskop af Linkøping, maa have haft at sige hos Kong Magnus, at Nuncien fandt det nødvendigt at lade sig give en særskilt Anbefaling til ham, der endogsaa udferdiges tidligere end de øvrige; den er nemlig dateret den 13de September, medens disse først ere daterede den 21de^[4]. En af dem er stilet til Erkebiskopen af Köln, andre til Erkebiskoperne i Norden m. ff.; Erkebiskop Olaf i Nidaroos blev udtrykkeligt gjort opmerksom paa, at Rumaskatten i hans Provins længe havde henstaaet uindkrævet, og at Nuncien derfor skulde henvende særdeles Omsorg paa dens Inddrivelse. Endnu maa der dog have været mangt og meget, som hindrede Nuncien fra at komme afsted, thi den 4de October udferdigedes der en pavelig Skrivelse til ham, hvorved han, i Betragtning af at han nu ikke vilde kunne ankomme til sit Bestemmelsessted før Allehelgensdag, den første Termin til den nye Treaarstiende, ja neppe endog før Paaske 1364, bemyndigedes til at forlænge disse to Terminer i tre Maaneder^[5]. Den 22 Marts 1364 var Nuncien i Brügge, hvor han paa denne Dag erkjendte at have modtaget af den italienske Vexeleer Lorenzo Spinelli, af de gamle Albertiners Handelshuus, den føromtalte Sum, 5000 Guldgylden eller 1000 Mk. br., som Henrik Biscop havde anviist, saavelsom 776$\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Guldgylden for Gjeld, hvori Erkebiskop Hennings og Johan Guilabertis Bo stod til det pavelige Kammer, og som havde været deponeret i Lübeck^[6]. Om Sommeren

1. Raynaldus, Ann. eccl. 1363. § 4, jevnfør Theiners Hungaria sacra. II. S. 56.
2. Dipl. N. III. 331 IV. 439.
3. Indtagne i Guidos Qvittering fra Brügge af 22de Marts 1363, see nedenfor.
4. Regest. Urbani V. Secret I. fol. 253, 254.
5. Sammesteds.
6. Originalqvittering i det pavelige Archiv.