Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/860

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
842
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

rik Biscop sat sig i Bevægelse, og faaet Kong Magnus, Dronning Blanche og Medforloverne til at love hurtig Betaling; den 26de Februar 1362 skrev Paven til Henrik Biscop, at siden Kongen, Dronningen og Medforloverne nu vare rede til at betale Gjelden, kunde han, eftersom han fandt det tilraadeligt, løse dem fra Excommunication, naar de betalte Halvdelen strax, og Resten inden et Aar, ellers skulde han excommuniere dem paany[1]. Besynderligt nok angives Gjelden her og i flere af de følgende Breve, denne Sag vedkommende, til 25196 Mk. 1 Øre 1 Ert. svensk, medens den tidligere angaves til 15000 Gylden eller omtrent 20000 Mk. sv. Man skulde næsten formode, at de 4400 det pavelige Kammer tilhørende Mk. sv. vare regnede med, som Kongen den 15de August 1361 havde laant af de svenske Biskoper til Krigens Førelse, og derfor sat 88 Skippund Kobber af Kobberberget i Pant. Meget blev formodentligt tilvejebragt derved, at ogsaa Cautionisterne maatte betale. Saaledes haves et Brev, udstedt i Stockholm den 21de Juli 1363 af Biskop Nikolas af Skara, Sigges Efterfølger, hvorved denne, som nu havde betalt endeel af Gjelden, og derfor ønskede at absolveres for Excommunicationen samt faa Henstand med det øvrige, overdrog Biskopen af Strengnes at handle paa hans Vegne i saa Henseende[2]. Og strax derefter, i Eenkøping den 24de August 1363, udstedte Erkebiskop Peter, Biskop Magnus af Vesteraas, Biskop Thyrgils af Strengnes paa egne og Biskopen af Skarns Vegne, Biskop Thomas af Vegsjø, og Provst Byrge Gregoriussøn i Uppsala et Forsikkringsbrev til Henrik Biscop, hvorved de forbandt sig til at udbetale Resten af hiin Gjeld, hvoraf 5000 Gylden eller 1000 Mk. som det heed, allerede var betalt[3]. Imidlertid var Pave Innocentius den 6te død den 12te September 1362, og efterfulgtes af Urbanus den 5te, som ved Bulle af 25de Juli 1363 forkyndte Korstog mod Bernabo Visconti og andre Gibelliner i Øvreitalien, og til Bestridelse af Omkostningerne derved samtidigt paalagde Geistligheden en ny Treaars-

    heder her udtrykkeligt, at Guido var udnævnt til Nuncius for Danmark, Sverige og Norge. Innocentius IV. Archetyp. epis. ann. 9. 10. No. 165. Guido var den 18de Marts næst forud bleven udnævnt til Rector ved Sognekirken „de Exsociis“ under Mirepoix Biskopsstol; den 12te September 1359 var han udnævnt til bestandig Vicar ved Sognekirken i Marillac under Rhodez Biskopsstol.

  1. Celses Bullarium S. 127.
  2. Original i det pavelige Archiv. Nicolas var udnævnt til Biskop i Skara d. 27de Juni 1356, hans umiddelbare Formand var Laurentius, udnævnt 27de Juli 1354 efter Sigge.
  3. Celses Bullarium S. 128, 129.