Hjelp til Løsnings-Summens Udredelse, saaledes at hver Fuldvirkes Bonde betalte 5 Mk. og hver Halvvirks-Bonde 3 Mk., og det inden Juul[1]. Den 27de September vare de komne til Ljodhuus[2], og strax efter formodentlig til Norge, som Magnus siden den Tid ikke mere forlod.
Ved denne Fredsslutning var saaledes det sidste statsretlige Baand, som siden Unionens Stiftelse for 52 Aar tilbage knyttede Norge til Sverige, ganske opløst. Vel havde det længe været svagt, og ved Kong Albrechts Ophøjelse paa Thronen havde Unionen idetmindste fra de svenske Magthaveres Side været hævet, men hidtil havde dog hverken Kong Magnus eller Haakon, eller deres talrige Tilhængere i Sverige, erkjendt Albrechts Kongeverdighed, og betydelige Dele af Sverige havde vedblevet at adlyde dem. Nu derimod havde de erkjendt Albrecht som Sveriges retmæssige Konge, afstaaet deres Fordringer paa Riget, ja endog, ved at erklære Frelsemændene i Skaras Biskopsdømme for Albrechts Undersaatter, frasagt sig det egentlige Herredømme ogsaa i disse Landskaber, og deres egne Tilhængere havde samtykket deri. Thi at Frelsemændene i Vermeland og Dalsland samt en Deel af Vestergøtland endnu tildeels vedbleve at holde sig til Magnus og Haakon, og at disse Land-
- ↑ Suhm, XIII. 690.
- ↑ Paa denne Dag udstedte nemlig Kong Magnus i Ljodhuus et Gjeldsbrev til Biskop Nikolas af Skara for 1000 Mk. svensk, som denne havde laant ham før hans Fangenskab, til Afbetaling paa det pavelige Laan, og satte ham derfor Aaranes i Pant. Kong Haakon beseglede med, altsaa var han ogsaa den Dag i Ljodhuus. Det kan neppe forholde sig rigtigt, at et Brev, som Kong Haakon udstedte paa Almarestek eller Steket vestenfor Stockholm, og hvorved han tillod Amund Hatt at kjøbe Stamgods i Vermeland, er dateret Allehelgensdag, som Lagerbring, der to Gange har citeret det, (III. 536 567) synes at antyde, idet han paa begge Steder betegner Dagen saaledes: die Sanctorum &c. Men allerede dette er egentlig nok til at vise, at det ej kan være Allehelgensdag, thi da havde der ganske vist staaet omnium sanctorum. Det tilføjede „etcetera“, i hvis Sted Lagerbring gjerne kunde have anført den fuldstændige Angivelse, tyder hen paa en Udeladelse af de egentlige Dagshelgeners Navne, og da der nu saavel strax før som strax efter den Tid, Kong Haakon maa formodes at have ligget for Stockholm, findes flere Dage, helligede to eller flere Helgener paa een Gang, maa man antage, at det er en af disse, som menes. Saaledes bar man den 27de Juli Syvsoverdagen, Dies Sanctorum Septem dormientium; at han den Dag paa Toget til Stockholm er naaet frem til Steket, er højst rimeligt, ligeledes den 30te Juli: dies Sanctorum Abdon et Sennen Martyrum, skjøndt Kongen vel snarere vilde have betegnet denne Crastino Sancti Olai. Saa langt tilbage som til dies Sanctorum in Selio, 8de Juli, tør man ikke gaa, da det er for kort Tid efter 1ste Juli, paa hvilken Dag Kongen endnu var paa Baagahuus. Er Brevet udstedt paa Tilbagetoget, hvad der dog er mindre sandsynligt, siden Kong Magnus ej nævnes som Medudsteder, kunde man tænke paa dies Sanctoruun Felicis et Adaucti martyrum, 30te August.
