virkelig kom i Besiddelse af Biskopsstolen, og Biskop Nikolas maatte tage sin Tilflugt til Norge, kan man neppe tvivle paa, at Gottskalk efter bedste Evne har opfyldt hiint Vilkaar, der formodentlig allerede har været aftalt under hans Besøg i Tydskland kort forud.
Under disse Omstændigheder er det let at forstaa, at de Betingelser, hvorpaa Freden faa Dage efter – den 14de August – blev sluttet mellem Kongerne, ikke var saa fordeelagtige for Haakon, som man med Hensyn til den Fremgang, han havde gjort, kunde vente. Kong Magnus blev vel frigiven, men Haakon maatte forbinde sig til, inden 8 Dage efter næste St. Hans Dag at udbetale en Løsningssum for ham af 12000 Mk. Sølv, hvorfor 60 Riddere og Svene af Norge gik i Borgen. Magnus skulde for sin Livstid beholde Indtægterne af Skara Biskopsdømme, det vil sige Vestergøtland, Dalsland og Vermeland; men Frelset, som det heder, det vil sige Frelsemændene eller Herrerne i disse Landskaber, skulde lyde under Kong Albrecht. Forresten skulde Magnus „oplade Kong Albrecht alt Riget frit“ med al den Ret, han havde til Skaane[1]. Det vil altsaa sige, at han skulde frasige sig enhver Fordring paa Riget. Efter nogle Dages Ophold i eller ved Stockholm, hvorunder idetmindste Herrerne af begge Partier, om ikke Kongerne selv, omgikkes med hinanden nok saa venskabeligt[2], tiltraadte begge Kongerne, Fader og Søn, Tilbagetoget, og allerede den 10de September, da de vare komne til Ørebro, lod Kong Magnus udgaa Brev til Bønderne i Hardanger og paa Voss, samt rimeligviis ogsaa til de fleste andre Landskaber i Kong Haakons Deel af Norge, om at de vilde unde ham en
- ↑ Tractaten kjendes kun i Udtog af Olaus Petris Historie (S. 143); han har formodentlig endnu haft Originalen.
- ↑ Dette seer man af Hr. Leek Offradssøns føromtalte Pantebrev, der er beseglet af Herrer, hørende til begge Partier, nævnte om hinanden, nemlig Erngisl Jarl, Jon Hjerne, begge Ulf Jonssønnerne, Steen Benedictssøn, Erik Karlssøn, Benedict Philippssøn, Arvid Gøtstavssøn, Finnvid Finnvidssøn, Haakon Jonssøn, Abraham Andressøn.
Antagelse, at Gottskalk har faaet Brevet under sit Ophold i Tydskland. Derimod er det højst sandsynligt, at han underhaanden har gjort en Aftale med Hertugen om at megle paa en ham fordeelagtig Maade, og at Hertugen derfor har medgivet sin Søn dette Tilsagnsbrev, for at han ved Stockholm kunde overlevere det til Gottskalk, der vistnok ledsagede Kong Haakon paa Toget som hans Capellan og politiske Raadgiver, (hvad der ogsaa bekræftes af Hr. Henrik Henrikssøns Brev af 14de August, hvorom nedenfor). Og dette er vel ogsaa Grunden til, at Brevet mangler Dateringssted. Hertug Albrecht var ganske vist ikke i Stockholm den 4de August, og ligesaalidet er det rimeligt, at Gottskalk da var i Tydskland, især da han, som vi have seet, allerede før den 24de Juni kunde fortælle de forsamlede Raadmænd i Stralsund, at Kongen mellem 1ste og 15de August vilde være langt inde i Sverige.
