Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/837

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
819
1369. Stilstand med Stæderne.

udstedte fra Bjorlande paa Hisingen, eet til sine Undersaatter i Almindelighed, og et andet særskilt til Drottseten, Hr. Sigurd Hafthorssøn og de øvrige Riddere, haandgangne Mænd og Ombudsmænd rundtom i Riget. Han bekjendtgjorde her, saavel at Stilstanden var sluttet til næste Aars Midtsommer, som at der skulde holdes et endeligt Fredsmøde paa Baagahuus til førstkommende Pints, ligesom han og paabød den betingede Trygd for de tydske Borgere og Kjøbmænd, der maatte besøge Norge, bekræftende midlertidigt deres Friheder og befalende Fehirder og andre Ombudsmænd at gjengive dem deres Gods, samt overhoved at paasee at deres Tab blev dem erstattet. Uheldigviis have vi ikke Stædernes Gjenbreve om denne Stilstand, hvoraf vi kunne see, om ikke ogsaa disse paatog sig nogen Erstatning. Dog skulde man formode at dette ej skete, siden vi ved de paafølgende Fredsunderhandlinger netop ville see Kongen nøjagtigt opregne de.forskjellige Erstatningskrav. Den almindelige Bekjendtgjørelse besegledes ogsaa af de tilstedeværende Raadsherrer, Biskop Hallvard i Oslo, Hr. Jon Hafthorssøn, Hr. Jon Thoraldessøn, Hr. Ulf Jonssøn, Provst Peter Erikssøn, Laurents Bjørnssøn, Befalingsmand paa Baagahuus, Lodin Eivindssøn paa Tunsberghuus, Gaute Erikssøn, Alf Haraldssøn, Kolbjørn Ketilssøn, Baard Eivindssøn, og Henrik Michelstorp[1]. Ved den næst paafølgende Hansedag i Stralsund den 21de October kunde man saaledes bekjendtgjøre for alle de Kjøbmænd, der plejede at besøge Bergen, at de nu uhindret kunde fare paa denne Stad to Aar fra næste Mortensdag at regne. Det vil nemlig erindres, at det var aftalt, at om end ingen endelig Fred kom istand, skulde Stilstanden og det frie Handelssamkvæm dog vedvare eet Aar efter Stilstandens Udløb. Man tilskrev ligeledes Oldermændene i Bergen, at de skulde behandle Borgerne af Deventer, Ellburg og Zütphen ganske som deres egne Landsmænd, og vedtog at Lübeck og de preussiske Stæder af den indkomne Pundgjeld skulde bestride Omkostningerne ved de forrige Gesandters Reise til Norge og deres Ophold der som Fanger. Men desforuden blev der givet en Anordning for alle de tydske Kjøbmænd, der befandt sig i Bergen, hvori der alvorligt paalagdes dem at overholde Ro og Orden, og ikke overskride deres Privilegiers Grændser. Der gjentoges her, hvad der allerede tidligere var skrevet fra Hansedagen i Juni 1366, (see o. S. 775) om Ustyr, ulovlige Samlinger m. m., men med flere højst betimelige og nyttige Tillæg, saa at man dog kan see, at det nu var Stædernes alvorlige Vilje, at Kjøbmændene i Bergen skulde holde sig Landets Love og Kongens Forordninger efterrettelige, og ikke ved

  1. Ogsaa disse Breve ere efter Originalerne aftrykte hos Lappenberg S. 672, 673.