Kong Albrecht sat sig i Bevægelse i Sverige, og de holstenske Grever i Jylland. Albrecht erobrede ej alene den Deel af Smaaland tilbage, som Kong Valdemar havde underkastet sig i 1366, men ogsaa det meste af Skaane, hvor han lod sig bolde, antog Titlen af „Herre til Skaane“, og udferdigede i Falsterbod den 25de Juli de belovede Privilegier for Stæderne, medens han tillige efter Aftale ratificerede Forbundstractaten mod Danmark[1]. De holstenske Grever belejrede Skanderborg tillige.med tiere andre Slotte, og trængte lige op til Aalborg, som de ud paa Høsten indtog[2]. Helsingborg modstod dog en Tid lang saavel Kong Albrechts, som sidenefter ogsaa Stædernes Angreb. Heller ikke lykkedes det Kong Albrecht at indtage Halland, uagtet han i August viiste sig udenfor Vardberg. Endogsaa Kinds Hered i Vestergøtland blev fremdeles i de Danskes Magt. Endnu ved Krigens Ende var der danske Befalingsmænd paa Vardberg, Lagaholm og Øresteen, medens Hertug Erik af Saxen endnu siden Krigen i 1366 havde Opensteen og Falkenberg[3]. Men alligevel havde de Forbundnes Fremgang været overvættes. „Tydskernes Herredømme“, siger de islandske Annaler, „gik over Jylland og hele Daneveldet“.
Under disse Omstændigheder fandt Kong Haakon det klogest, at underhandle om Stilstand. Stædernes Flaade maa have været ham for megtig. Et Ledings-Udbud fra Norge vilde nu ikke længer kunne have
- ↑ Lappenbergs Sartorius II. S. 649–652.
- ↑ Huitfeldt, S. 543. jvfr. Suhm XIII. 625. Jevnfør Lappenbergs Sartorius II. 665.
- ↑ Helsingborgs Belejring omtales i de islandske Annaler. At det endnu ikke var indtaget i Juli 1369, sees af Recessen af 13de Juli 1369, Lappenbergs Sartorius li. 662, Om Albrechts Tog til Halland tales der lejlighedsviis i de isl. Annaler (S. 318); der fortælles om den føromtalte Islending Thorstein Eyjulfssøn, at han paa en Reise til Kongen (der staar Kong Magnus, men det maa være Haakon, som menes) blev fangen af Tydskerne i Norge, og ført til Lübeck, hvor han blev holdt i det strengeste Fængsel til Olafsvake (29de Juli): derpaa blev han frigiven, men l Skaane atter fangen af Hertug Henrik (af Mecklenburg) og bragt til Lund: dog frigav Kong Albrecht ham og lod ham undlode nær ved Vardbergshuus i Halland. Heraf seer man, at Albrecht laa udenfor dette i August Maaned. Men at han ej fik det indtaget, sees deraf, at endnu ved Underhandlingerne i 1369 og 1370 omtales en dansk Høvding her, saavelsom paa Lagaholm og Bresteen (ved Øre-Sø og Visk-Aa, strax hiinsides Hallands Grændse mod Kinds Hered i Vestergøtland); ligeledes seer man, at Hertug Erik den yngre af Saxen 1376 overgav til Dronning Margrete Opensteen og Falkenberg, samt Lagaholm, hvilket sidste han maa have tilbyttet sig (Scheidt, vom deutschen Adel, S. 368.) Rigtignok nævnes i 1370 ingen Befalingsmand paa Helsingborg, saaat man deraf maaskee skulde slutte, at dette Slot dog tilsidst var erobret.
