Ansvar for hvad han og hans Mænd nu havde gjort i Sverige. Endelig garanterede Valdemar ogsaa Kong Albrechts Arvinger Besiddelsen af de til ham afstaaede Landskaber, medens Hertugen udtrykkeligt lovede, at Kong Albrecht til næste Kyndelmisse, altsaa ved den forestaaende Sammenkomst, skulde besegle saavel det egentlige Frihedsbrev, som alle de øvrige, der nu i hans Navn vare udstedte. Det falder af sig selv, at der ogsaa først da kunde være Tale om at faa de øvrige Medbeseglinger eller Ratificationer fra svensk Side[1].
Imidlertid vedblev Feiden i Sverige som før, uden at nogen der synes at have haft den mindste Anelse om, hvad der foregik paa Aalholm. Hertug Erik af Seiren og Kong Haakon belejrede Kalmar. Ved denne Lejlighed var det, at Haakon fik Borgholm med Øland ti sin Magt. Stæderne havde oftere foreslaaet ham og hans Fader at indløse dette Slot, som det lader til de i Længden fandt meget byrdefuldt og bekosteligt at have i Forsvar, saa endog at de enkelte Stæder, der tourviis skulde overtage Byrden, ideligt søgte at skubbe den fra sig. Det var nu Greifswaldes og Stettins Tour, og de synes at have fordret nogen overordentlig Hjelp dertil paa Hansedagen i Lübeck 1366, thi det blev her bestemt, at ingen saadan Hjelp skulde tilstaaes dem, men at man derimod skulde beordre Hr. Frederik Suderland, der nu havde Befalingen over Slottet for hiine Stæders Regning, at han skulde blive der indtil Michelsdag, da han skulde afløses af Gregor Swerthing paa Rostocks Vegne; forlod han det før, eller indtraf der imidlertid noget galt, maatte dette komme de to Stæder til Ansvar. Men endnu inden Swerthing kom, havde Hertugen af Saxen truet med at tage Slottet med Magt, hvis det ej overgav sig med det gode, og Fredrik Suderland havde da fundet det raadeligst, heller at overgive det til Kong
- ↑ Af de her omtalte Breve findes nu i det danske Archiv følgende: a) Mecklenburgernes Brev om Fangernes Frigivelse, b) deres Brev om Afkaldet paa Fordringen af de 10000 Mk.; c) deres Løfte om at skaffe Ratification paa Hovedbrevet, samt ogsaa paa de øvrige, hvoriblandt et, der ej findes i noget af de tvende Archiver, men som maa have været nedlagt i det saxen-lauenburgske, nemlig det Brev, der fritager Hertug Erik af Samt for al Paatale. Disse tre Breve er ligeledes trykte hos Gram, sammesteds S. 232, 238, som No. 34, 37 og 35. Alle ere forsynede med Hertugens og hans Sønners Segl. I det mecklenburgske Archiv findes: a) Valdemars Garanti for Kong Albrechts Efterkommere til Sveriges Rige; dette mangler Segl; b) Valdemars Brev om„ at han nu, siden den ham af Grev Adolf af Holsten, som Mellemmand mellem ham og Hertugen, tildømte Erstatning af 10000 Mk. er betalt, ej længer vil gjete nogen Fordring paa Erstatning for den Skade, Hertug Albrechts Stæder Rostock og Wismar havde tilføjet ham ved Helsingborg. Dette Brev har Valdemars Secret. Begge ere aftrykte i Styffes Bidrag som No. 33 og 32, S. 57, 55.
