Tid kan være kommet i Valdemars Besiddelse, o.a hvis Erobring sandsynligviis netop skete ved Haakon, hvilken vi kort efter ville finde paa de selvsamme Kanter, beskjeftiget med at beleire Kalmar, og tilbagevinde Øland med Borgholm[1]. Ikke engang en Stilstand synes at have været afsluttet, eller Fjendtlighederne i Sverige indstillede, saalænge disse Underhandlinger stod paa. Ja der forudsættes endog, at der fremdeles skulde vindes Slotte og Landskaber i Kong Valdemars Navn; altsaa skulde endog Hertug Erik, eller de danske Krigere, som nu laa paa Gotland eller Øland, og agtede sig mod Kalmar, ikke vide et Ord om, at om de endog indtog denne sidste Stad, var det alene for strax efter at give den tilbage til Kong Albrecht, og deres hele Møje skulde saaledes være overflødig, saafremt Tractaten opnaaede Ratification. Det er altsaa øjensynligt, at Transactionen for det første skulde blive den dybeste Statshemmelighed endog for Kong Albrecht, indtil man troede at have fundet den belejlige Tid til at rykke frem med den, og formodentlig har det været den fælles Aftale, at man fra begge Sider, dog især fra Hertugens, skulde sondere Gemytterne, hvorvidt det overhoved var raadeligt, at offentliggjøre den eller det var sandsynligt, at den vilde blive ratificeret. Vi ville ogsaa see, at hiint belejlige Øjeblik neppe nogensinde kom, og at den vedblev at være en Hemmelighed, saa at idetmindste Kong Haakon neppe nogensinde havde den Ærgrelse at erfare dens Tilværelse, medens de politiske Forhold, som strax efter udviklede sig, fra begge Sider ophævede Spørsmaalet eller endog den blotte Tanke om dens Ratification.
Ved Siden af det dobbelte Hovedbrev, hvis Indhold vi her have meddeelt, udstedte Valdemar og Hertugen ogsaa gjensidigt nogle andre mindre Forsikringsbreve, af hvilke det merkeligste er et, hvori Mecklenburgerne fritog Valdemar fra Forpligtelse til at udbetale hine 10000 Mk. brendt, hvorom der i det Foregaaende oftere har været Tale. Forpligtelsen, indgaaet ved Svig, traadte i Kraft ved Svig og ophævedes nu igjen ved Svig; men Sagen fik kun den Vending, som om Valdemar havde en Contrafordring paa Albrecht for den Skade, dennes Stæder Rostock og Wismar havde tilføjet ham ved Helsingborg 1362, og som nu liqvideredes mod hiin. Der bestemtes endvidere, at de Fanger, der paa begge Sider vare gjorte siden Pints, skulde settes paa fri Fod. Fremdeles bestemtes det, at Hertug Erik skulde være fri for alt
- ↑ Kong Haakon indgik den 30te Juni i Kjøbenhavn en Stilstand med Kampen, (Dipl. Norv. V. 254).
deraf at det sendte en Deputeret til Hansedagen i Lübeck den 24de Juni s. A. (Lappenbergs Sartorius II. S 576); men efter den Tid nævnes det ej mere som deeltagende i Hansestædernes Forhandlinger.
