mars Afreise fra Pomern for at sette sit Foretagende i Verk. Thi i de første Dage af November brød Valdemar op fra Pomern for at begive sig til Krakau, og allerede den 10de November[1] sejlede Albrecht med sin Søn, den unge Kronprætendent, og en betydelig Krigsstyrke, fra Warnemünde ved Rostock, hemmeligen understøttede – idetmindste paastod Kong Haakon det sex Aar senere – af Hansestæderne med Levnetsmidler og andre Fornødenheder, sandsynligviis ogsaa med Penge. De landede først ved Kalmar, hvor de saaledes ingen Hindring mødte, men formodentlig fandt al mulig Bistand. Den 29de ankom han til Stockholm, der strax aabnede sine Porte for ham, og hvor den unge Albrecht allerede Dagen efter (den 30te November) blev hyldet af Stadens Borgerskab, der for det meste bestod af Tydskere, som deres „rette og kjære Herre, med hvilken de med Troskab og Lydighed ønskede baade at leve og dø, og aldrig ved nogen Lejlighed at skilles fra ham“[2]. Derpaa berammedes et Rigsmøde i Uppsala til Midten af Februar, hvortil alle, hvem Spørsmaalet om Kongeskiftet kunde vedrøre, indstevnedes til at møde. Der indfandt sig ogsaa, berettes der, baade Rigs-Embedsmænd og Raadsherrer tilligemed andre Høvdinger og Adelsmænd, men det er let at forstaa, at det ej kan have været Andre end dem, der holdt med Mecklenburgerne. At Magnus og Haakon udeblev, var naturligt, men desuagtet skred man til at procedere mod dem in contumaciam. Anklageakterne, ifølge hvilke de efter Lovens Medfør skulde have forbrudt sin Ret til Tronen – de samme Ankeposter, vi allerede saa ofte have haft Lejlighed til at omtale, fornemmelig Skaanes Tab og Kong Magnus’s slette Levnet, foregivne uforsonlige Had mod Raadsherrerne, hans „Kjetteri“ og Foragt for Excommunicationen ikke at forglemme-bleve fremsatte og Afsettelsesdommen blev forkyndt af Karl Ulfssøn af Tofta, der som Tiundalands Lagmand førte Ordet, i Paahør af alle de forsamlede Herrer og en talrig Almue, som formodentlig især det store Marked, der holdtes paa denne Tid, havde bragt sammen. Umiddelbart derpaa
- ↑ Dagen – in profesto S. Martini, Mortensaften – anføres udtrykkeligt af Corner S. 1105, som her er den eneste Kilde; det er derfor ubegribeligt, at Suhm (XIII. 513) og efter ham andre, have henført Albrechts Afreise til 18de November. Riimkrøniken og Er. Olai ville vide, at han først landede paa Gotland og lod sin Søn hylde der. Det er ikke usandsynligt, men Corner veed intet derom. Snarest synes det ellers at maatte være skeet paa Vejen fra Kalmar til Stockholm.
- ↑ Hyldingsbrevet, dateret 30te November 1363, findes i det schwerinske Archiv og er trykt i Styffes Bidrag No. 27. S. 44.
igjen pantsatte Mynt sammesteds, fra nysnævnte Tid, dateret 2den Marts 1365; see Schl. Holst. Lau. Urk. B. II. No. 209.
