Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/768

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
750
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

Algøtssøn havde ligeledes Ejendomme baade i Vermeland og Dalsland. Vi ville i det Følgende møde flere unge anseede Mænd, sandsynligviis O–, fra Vermeland, Dal eller Vestergøtland, der ved Giftermaal i norske Ætter, især Giske-Ætten, selv fik Besiddelser i Norge og bleve halve Nordmænd. Denne Omstændighed, at saa mange mægtige Nordmænd eller Halv-Nordmænd havde Besiddelser i disse Egne, saavelsom ogsaa at Vermeland, Dalsland og Ljodhuus Fogderi, altsaa en betydelig Deel af Skara’s Biskopsdømme, hørte til de Landskaber, som vare henlagte til Dronning Blanches Morgengave eller Livgeding, bidrog vist ikke lidet til at sikkre Kong Magnus Herredømmet derover og Indbyggernes Troskab. Thi i Tidens Løb maatte disse have vænnet sig til at betragte sig nærmere forbundne med Indbyggerne i de tilgrændsende norske Landskaber, end med deres svenske Landsmænd. Ved Dronning Blanches Død synes Magnus at have draget Omsorg for, at overdrage Befalingen over disse Landskaber og de dertil hørende Slotte til Mænd, paa hvilke han trygt kunde stole. I Vermeland nævnes saaledes fra October 1363 Erik Ketilssøn, ej alene som dets Styrer, men ogsaa som Marsk, en Titel, der ej synes at kunne have gjeldt for Vermeland alene, men maaskee har antydet hans Stilling ved Kong Magnus’s Hof overhoved[1]. – Med Baagahuus var der en egen Sammenhæng, som ej ganske lader sig oplyse. Befalingsmand der i Dronning Blanches sidste Tid var Lodin Eivindssøn[2], hvilken vi i 1369 gjenfinde som Høvedsmand paa Tunsbergshuus. Men fra 1363 til 1366 havde Hertug Erik af Saxen det i sin Verge, formodentlig paa Kong Valdemars Vegne, og det endog saaledes, at Kongerne ej kunde faa det tilbage, uden at give Vardberg istedet: en Aftale, der maa staa i Forbindelse med Margretes Giftermaal og Skaanes Afstaaelse. Hertug Erik lod Slottet bestyre af den føromtalte Gottskalk Skarpenberg, der nu stod i hans, men tidligere havde staaet i Magnus’s Tjeneste, da han nævnes blandt de Krigshøvdinger, der om Sommeren 1360 laa ved Rygnabro[3]. – Fehirde og Befalingsmand paa Tunsbergshuus blev i 1363 den nys omtalte Peter Niko-

  1. Hr. Erik Ketilssøn nævnes som Marsk i Vermeland allerede i et Brev af 4de Octbr. 1363 i det sv. Rigsarchiv. Siden ville vi finde ham særdeles hyppigt nævnt som en af Kongens ivrigste Tilhængere. Man tillægger ham Familienavnet Puke.
  2. I Kong Haakons Indlæg mod Stæderne af 1370 heder det, at Ludvig Eivindssøn for 8 Aar tilbage (altsaa i 1362) var Befalingsmand paa Baagahuus og da havde Ubehageligheder med Stæderne, vistnok i Anledning af at disse ej fik Fæstningen overgivet, see o. S. 725.
  3. Lappenbergs Sartorius II. S. 528. 553. 688.