bleve dem tro. Af dem fandtes der nu flere. Erngisl Jarl selv maa paa en vis Maade regnes dertil; han kunde i alle Fald være sikker paa at tabe sit norske Lehn i Orknøerne, hvis han vendte sig mod Landets retmæssige Konger, sine Lehnsherrer. Ogsaa Knut Algøtssøn maa nu regnes til denne Klasse. En anden brav Mand, der i denne Tid snart optræder som Nordmand, snart som Svensk, og som maa ansees for en af Kongernes fornemste Støtte, var Ridderen Hr. Narve Ingevaldssøn. Hans eget Navn røber norsk, hans Faders Navn svensk Herkomst; formodentlig var hans Fader svensk, og gift med en norsk Hustru, hvis Fader eller nærmeste Frænde har hedet Narve, og med hvem han har faaet Ejendomme i Norge. Han nævnes allerførst, saavidt vides, som en af de svenske Raadsherrer, der var tilstede ved Kong Haakons Valg til Sveriges Konge i Februar 1362; mod Slutningen af sin Levetid forekommer han derimod som norsk Høvding og Rigsraad. Kong Magnus havde inden Midten af 1363 udnævnt ham til Foged i Finnland, og Befalingsmand paa Aabo Slot[1]. Man skulde formode, at denne Udnævnelse just nu havde fundet Sted, fordi Magnus ved at overdrage Befalingen og det vigtigste Slot til en paalidelig Mand, ønskede at sikkre sig Finnland, som Hr. Nikolas Thuressøn søgte at fraliste ham. Af norsk Herkomst paa fedrene, men svensk paa mødrene Side var Ulf Jonssøn, der havde betydelige Besiddelser i Vermeland, og fra denne Tid af begynder at nævnes i offentlige Forhandlinger ved Siden af sin Fader Hr. Jon Hafthorssøn, der ogsaa, ligesaavel som Broderen Hr. Sigurd Hafthorssøn, havde Ejendomme hiinsides den svenske Grændse[2]. Knut
- ↑ Et Brev fra ham, som „Foged i Finnland“, dateret Aabo Slot Trinitatissøndag (altsaa 28de Mai) 1363 findes aftrykt i Porthan ad Juusten. S. 168. Som Høvding der 1364 og 1365 nævnes han i Breve, aftrykt hos Bunge, Liv-Est-Kurl. Urk. Buch, 1000, 1006. Om han var af Rømer-Ætten, som enkelte paa Grund af Navnet „Narve“ have antaget (see N. Saml. IV. S. 549 ff. 569 ff. 571), er vel meget usikkert.
- ↑ Ulf Jonssøn nævnes som virksomt indgribende i Begivenhederne, og som Ridder og Rigsraad ej førend ved 1369, men for at opnaa disse Verdigheder maa han allerede have naaet en vis Alder; det er derfor ikke usandsynligt at han er den samme Ulf Jonssøn, der ved 1360 kjøbte Jordegods paa Vestfold (Dipl. Norv. III. 321). Fra Ulf Jonssøn nedstammede siden den megtige svenske Ætt, som man har kaldet Ætten Roos til Emma. At han tilligemed Faderen Hr. Jon Hafthorssøn havde stor Magt i Vermeland, sees af en i det sv. Rigsarchiv opbevaret Dom, udstedt 29de Marts 1397 af Lagmanden i Vermeland Agmund Hatt, hvorved han tilkjender Decanus-Embedet i Skara endeel Jordegods i Frykshered, som Hr. Jon Hafthorssøn og hans Søn Hr. Ulf Jonssøn i mange Aar havde siddet inde med mod Lov og Ret. Jevnfør ogsaa Peter Ulfssøns Arveskifte efter sin Farfader Hr. Jon Hafthorssøn, Dipl. Dalekarl. Suppl. p. 43.
