Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/744

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
726
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

en nærmere Dagthingning mellem Herrerne samt Stæderne og Kongen skulde finde Sted næste Valdborgsdag (7de Mai 1363). Kongerne af Sverige og Norge skulde vedtage denne Overeenskomst inden næste Helligtrekongersdag[1] mellem Halmstad og Lagaholm, Hertugen af Slesvig og hans Søn inden 6te December paa Fyn, Grev Henrik og hans Broder Claus ligesaa, Grev Adolf inden samme 6te Decbr. paa Femern, Hertug Erik af Saxen inden 6te Januar i Lübeck, og alle de andre tydske Herrer, der enten vare eller vilde være Danekongens Hjelpere og deeltage i Dagthingningen, inden Juul i Damgarten. Med Fikke Molteke gav 9 andre Riddere og Svene, hvoriblandt ikke færre end sex Molteker, deres Forløfte, og paa Stædernes Vegne de ti Raadmænd deres foreløbige Forløfte, indtil Ratificationsbrevene kunde udfærdiges; disse skulde inden Juul være udvexlede i Rostock; Fikke Molteke skulde da have overleveret Kong Valdemars, forsynet med hans og hans Søns, Erkebiskop Nikolas af Lunds, to andre Biskopers, og tretten Ridderes Segl, og Raadmændene skulde ligesaa udlevere Stædernes, forsynede med deres Segl. Umiddeibart derpaa afgik Hr. Fikke Molteke, ledsaget af et Sendebud fra Rostock, til Kong Magnus, for at melde ham den sluttede Overeenskomst, fra Lübeck blev der skrevet om den samme Sag til de vestlige Stæder, fra Stralsund til de østlige, og fra Wismar til Bergen[2]. Den 16de November udstedte de fem Stæder Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund og Greifswalde en Bekjendtgjørelse af Overeenskomsten, og samme Dag udgav Kong Valdemar fra Vordingborg en lignende Bekjendtgjørelse, ledsaget af en Erklæring om at ville overholde den, beseglet af ham, hans Søn, tre Biskoper og tretten Riddere, hvoraf de fleste vare de samme, som nævnes i Stilstandsbrevet[3].

Efterretningen om denne Stilstand blev just ikke modtagen med Glæde af alle Vedkommende. Raadmændene i Visby skrev den 15de December[4], at de havde hørt, hvorledes der først skulde være sluttet

  1. Saaledes staar det i Huitfelds danske Paraphrase af denne Overeenskomst. At denne Tidsfrist var sat for Kongerne, sees af Kong Magnus’s Brev derom af 21de Decbr. 1362. Dog findes denne Frist ej anført i den hos Lappenberg aftrykte Copie.
  2. Lappenbergs Sartorius, II. S. 503–506.
  3. Huitfeld, S. 529. Lappenbergs Sartorius II. S. 507. Stilstanden omtales ogsaa i Chronicon af 1357–63, Asmussens & Mich. Archiv l. c. S. 226.
  4. Lappenbergs Sartorius, II. S. 513. Man seer af denne Skrivelse, at ogsaa Visby havde betalt sin sedvanlige Krigscontingent eller Pundtold, et Tegn til at Staden dog nu maa være kommet noget til Kræfter efter Brandskatningen, og at endog Stockholm (det vil sige de tydske Kjøbmænd i denne Stad) havde forbundet sig dertil, men at denne Told da endnu ej var indkommen. Tolden fra Visby var dennegang indbetalt til Borgholms Slot.