Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/738

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
720
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

Belejringen af dette Slot, om end Kongerne ikke strax vare der tilstede, da de med det allerførste skulde indfinde sig i Spidsen for det belovede Antal Tropper. Det var formodentlig ogsaa efter Overlæg med disse Gesandter, at Overanførselen over Toget, som det fortælles, betroedes Grev Henrik[1].

Imidlertid gik det dog kun seent med Krigsrustningerne, da det ikke lader til at Stædernes Flaade stak i Søen førend sidst i Mai eller først i Juni[2]. Men den Krigsmagt, som de da omsidder havde faaet bragt sammen, var efter de Tiders Forhold usedvanlig stor. Hvis hver enkelt Stads Contingent var nøje den samme, som man Aaret forud havde aftalt, da har den samlede Flaade udgjort 27 Kogger og 25 mindre Skibe med 2730 væbnede Mænd. Men det lader til, at idetmindste Lübeck har grebet sig endnu mere an, thi Stadens gamle Chronist, Detmar, angiver, at Staden (hvis Contingent kun var 600 Væbnede) havde i alt 1500 Mand dagligt at bespise, og senere paastod Stæderne, at de havde sendt 1000 Mand over det aftalte Antal. Detmar siger ogsaa udtrykkeligt, at Folket fra Stæderne var „over al Maade talrigt“[3]. Imidlertid var ogsaa Kong Magnus, saavidt man kan see, rykket i Feldten, ja havde maaskee haft et Sammenstød med Kong Valdemar i Halland. Thi i de første Dage af Juni havde han opslaaet sin Lejr ved Vardberg, og det lader endog til, at han ved denne Lejlighed havde faaet Hjelpetropper fra Norge, siden Jemtelands Sysselmand, Nikolas Djakn, var hos ham, og hjalp ham med et Pengelaan af 350 Mk. svensk, hvorfor Kongen

  1. Dette siges udtrykkeligt i Chron. af 1357–63, l. c. S. 226.
  2. Suhm, XIII. 463 mener, at Toget ej skete førend i Juni, da det paafølgende Søslag angives at have fundet Sted d. 8de Juli. Imidlertid er dette, som det vil sees, just ikke saa sikkert, og man maatte snarere holde sig til den Omstændighed, der strax nedenfor vil blive omtalt, at Kong Magnus, der den 4de Juni laa ved Vardberg, den 22de og 29de var atter i Vestergøtland, som ogsaa til den allerede ovenfor omtalte Kjendsgjerning, at Biskop Nikolas og Hr. Nikolas Thuressøn, der var blandt de Sendebud, der skulde anmode Stæderne om at rette det første Angreb paa Helsingør, og saaledes vel maatte have indfundet sig i Lübeck førend Flaaden endnu afgik, eller idetmindste have gjestet Flaaden førend denne endnu havde naaet Øresund, ikke var afreiste fra Kalmar den 17de Juni. Men man seer af Hertug Albrechts Qvitteringsbrev af 4de Juni 1362 (Suhm XIII. 463), at Wismarerne allerede da havde gjort Fanger. Og det er, som sagt, vel heller ikke saa vist, om alle de, der beseglede Brevet, ogsaa forlod Sverige. Det maa her bemerkes, at Detmar (S. 285) urigtigt henfører Toget til 1363.
  3. Detmar, l. c. S. 285. Om Contingenten, s. o. S. 731. Dog heder det i Recesser: af 27de Juli 1363 (Lappenbergs Sartorius II. S. 527), at Antallet paa de Væbnede, Bremerne iberegnede, var i alt kun 2700 Mand efter Bestemmelsen.