Trolovelsesacten, og at Haakon heller ikke for det første erfoor, hvad der stod i den.
Mod Slutningen af September vare begge Kongerne, Erkebiskop Olaf, Biskoperne i Oslo, Bergen, Hamar og Stavanger, begge Hafthorssønnerne og Hr. Agmund Finnssøn, altsaa de ypperste af Raadets gejstlige og verdslige Medlemmer, forsamlede paa Baagahuus, neppe i anden Hensigt, end at overlægge om disse Anliggender, og afgjøre, hvorvidt man kunde godkjende de Forpligtelser, som Gesandterne maatte have indgaaet for Norges Vedkommende[1]. Thi at de havde modtaget Blanketterne og saaledes ogsaa etslags Fuldmagt fra Haakon, kunde nu ej være ubekjendt. Hvad Besked Gesandterne have bragt, og hvad de have fundet for godt at melde, vides ikke; med Magnus regnede de det vist ikke saa nøje, men med Haakon og de norske Rigsraader var det en anden Sag. Havde de givet Stæderne Tilsagn om Baagahuus og Marstrand, saa maatte de dog nævne noget derom, for at forberede Vedkommende paa at Stæderne med det første vilde fordre Løftet opfyldt, hvis det ellers ikke var deres Mening, at den kongelige Befalingsmand underhaanden skulde aabne Portene for Stædernes Krigsfolk. Hvad der nu forhandledes eller ej – saa meget er vist, at Baagahuus ej blev aftraadt, og at de Tropper, som Lübeck og Stralsund med stor Bekostning havde udrustet og afsendt, for at tage Slottet i Besiddelse, maatte vende tilbage med uforrettet Sag[2]. Dette vakte naturligviis
- ↑ Dipl. N. II. 365. Dette Brev, dateret 29de Septbr. 1361, indeholder den Skjenkelse af Audun Hestakorns Gods til Otto Rømer efter Algøt Benedictssøn, hvorom der forhen er talt, og som vi og i det efterfølgende komme til at omtale nærmere, og det er medbeseglet af alle de ovenfor nævnte Personer. Men det er let at begribe, at disse ikke i dette Øjemed alene vare komne langvejs fra til Baagahuus. Øjemedet har aabenbart været at raadslaa om de Forhandlinger, der nu vare i Gang.
- ↑ See Stædernes Indlæg af 1370 i Lappenbergs Sartorius H. S. 686. „De klage“, heder det, „over, at da de sendte deres Bud for at modtage Baagahuus Slot, bleve de heri skuffede, fordi det samme Slot med Tilbehør ej blev dem overgivet, skjøndt dog Lübeckernes Gesandter i denne Legation havde tilsat 600 Mkr. og de stralsundske ligesaameget“. Her tales vel kun om Gesandter, men det er klart, at disse ogsaa maatte have Tropper med til at besette Slottet. Desuden vilde der imodsat Fald ikke være medgaaet 1200 Mk. til denne Expedition, som det i Klagen foregaves.
Forbunds-Betingelserne, skulde siden kommen til vor Fader og os, og derpaa først lade Brevene ingrossere; men ikke under nogen anden Form eller Betingelse udlevere dem. Nu derimod gav de dem fra sig, ingrosserede efter deres egen Vilje, og udleverede dem til Stæderne; men Stædernes Gjenbreve gjemte de saaledes, at vi ikke engang fik dem at see. Heraf viser det sig, at de indgik disse Dagthingninger mere til vor Faders og vor Skade, end til nogen Nytte og Gavn.“
