tug Erik af Saxen, fornemmelig angaaende Grevskabet Schwerin, og en anden mellem Valdemar selv, Hertug Erik, Hertug Valdemar af Slesvig m. fl. paa den ene og Albrecht, Churfyrsterne af Brandenburg og Saxen m. fl. paa den anden Side, hvori Valdemar og hans Søn Christopher blandt andet forbandt sig til, hvis det Gode ej kunde hjelpe, at staa Albrecht og hans Sønner af al Magt bi til at faa Erstatning af den svenske Krone for hvad Skade de havde lidt i den sidste skaanske Krig[1]. Allerede her seer man Albrecht at optræde ikke som Magnus’s Ven, eller idetmindste som den upartiske Voldgiftsmand, men som den strenge, ja endog fjendtlige, Fordringshaver. Imidlertid tales der dog ikke i disse Tractater, og kunde der ikke tales om Helsingborgs Overgivelse til Valdemar, eller om de yderligere Fordele, Albrecht derved skulde opnaa, thi denne Sag var af en altfor delicat Natur til at kunne gjøres til Gjenstand for almindelige Forhandlinger. Den maa have været afgjort ved en hemmelig Overeenskomst mellem Valdemar og Albrecht alene. Men saameget synes vist, at de bleve enige om at bedrage ej alene Magnus, men ogsaa Valdemars gamle Ven og Frænde, Hertug Erik. Valdemar, forteller den paalidelige Detmar, „dagthingede mellem Hertugerne Albrecht og Erik saaledes, at denne skulde overlade Albrecht Slottet Plaue, imod at Albrecht overlod ham Gadebusch, hvilket siden skulde ombyttes med Boitzenburg; og Hertug Erik aftraadte følgelig Plaue, men fik hverken Gadebusch eller Boitzenburg, derimod fik Kongen Helsingborg for denne Dagthingnings Skyld, og saaledes blev den gode Hertug Erik bedragen“[2]. Da Albrecht endnu den 2–0de September var i Helsingborg, er det sandsynligt, at han har ventet med Overgivelsen af Slottet til Valdemar, indtil han fik Efterretning om at hans Mænd havde besat Plaue, og at han da i al Stilhed har ladet Valdemar besætte Slottet. Dette faar man og nærmest ud af den gamle tydske Forfatter Cranz’s Ord, naar han siger, at Valdemar fik Helsingborg
- ↑ Udtog af disse Tractater ere meddelte hos Suhm, XII. 420–423. Den ene (mellem Albrecht og Erik) er trykt hos Scheidt vom deutschen Adel, S. 40–416.
- ↑ For Tydeligheds Skyld meddele vi her Detmars Ord i sin Helhed: Darna deghedingede de konink van Denemarken Woldemer twisschen hertoghen Alberte van Mekelenborch unde hertoghen Eriken van Sassen, dat h. Erik scholde deme van Mekelenborch Plawe antworden, unde de van Mekelenborch scholde emc Godebuz weder antworden: dat scholde he beholden so langhe, dat he eme Boytzeneborch antworde. De hertoge van Sassen antworde Plawe van sik in des mit Mekelenborch hant, men deme wart der slote nén, weder Godebuz edder Boytzeneborch, men deme koninghe wart Helsingeborch dorch desser deghedinge willen: aldus wart de gode hertoghe Erik van Sassen bedroghen. – Corner (Eccard I. S. 1103), gjentager Detmars Ord, men har urigtigt Aarstallet 1361.
