denne Tid noget betænkelig, thi om Vaaren 1357 var den langvarige Gjæring i Jylland omsider udbrudt i en alvorlig Opstand, som ogsaa udbredte sig til Fyn, og Oprørerne understøttedes saavel af de holstenske Grever som af Hertug Valdemar[1]. Dog havde Kong Valdemar med megen Klogskab organiseret Forsvaret og allerede vundet flere Fordele over sine Fjender; det var aabenbart at forudsee, at han, efterat have ydmyget dem, vilde vende sin mod Skaane under Paaskud af at komme Magnus til Hjelp, og deraf kan man forklare, at Erik og Hertug Albrecht hastede saa med at slutte sig til hans Fjenders Tal. Dette Skridt fremkaldte en tilsvarende Bevægelse fra Kong Magnus’s Side, thi i Begyndelsen af Marts see vi ham nede i Skaane, ja endog i Besiddelse af Helsingborg Slot, som han dog formodentlig Aaret forud ifølge Forliget til Jønkøping havde maattet overgive til Erik eller dennes Tilhængere[2]. Der maa altsaa have fundet virkelige Fjendtligheder eller fjendtlige Demonstrationer Sted, og Helsingborg maa enten ved List eller Magt være kommen i Magnus’s Vold. Desuagtet sees det, at Erik, det være sig nu af Mangel paa Penge og Folk eller af andre Aarsager, ikke selv tog personlig Deel i Krigen, men holdt sig den længste Tid af Aaret oppe i Sverige[3], overladende Byrden af den hele Fejde
- ↑ Herom see nysnævnte Chr. i Michels. og Asm. Archiv II. S. 214 fgg.
- ↑ Der findes et Brev af Kong Magnus, dateret Helsingborg 6te Marts (Tirsdag efter Oculi, 3die Søndag i Faste), hvori han gjør et Jordebytte med Hr. Throtte Peterssøn; ligeledes udsteder han den 4de Marts fra Helsingborg et Beskyttelsesbrev for Stralsunderne (Lappenbergs Sartor., II. S. 446). At han virkelig havde Helsingborgs Slot i sin Vold sees deraf, at han senere ved Sammenkomsten med Erik i Lund forpligtede sig til under visse Betingelser at give det tilbage (skulum wi hánum Helsingborgs hws etc. áter andwarda). Dog see vi ogsaa af ei Brev, som Hr. Nikolas Thuressøn udstedte, at denne Mand, Eriks Tilhænger, samme Dag var i Helsingborg. Mon han altsaa da dagthingede med Kongen just paa den Dag om Slottets Overgivelse? Den 10de April var han borte derfra, i Vestervik, hvor han paa Eriks Vegne afhændede Jordegods. Ved hiint Document af 6te Marts bortbyttede han Jordegods til sin Maag (Svigersøn) Anund Hemingssøn, der synes at have været en Søn af Heming Hemingssøn, Dronning Blanches Foged i Vermeland. Skulde maaskee denne Forbindelse have gjort ham noget mere vaklende i sin Troskab mod Erik, helst da denne sandsynligviis har ladet ham og de øvrige Forlovere i Stikken med Hensyn til den mecklenburgske Gjeld? Det skulde forresten synes af et Brev, som Kongens Moder Hertuginde Ingeborg udstedte i Skeninge den 5te Februar, og hvorved hun skjenkede Klostret alt sit Gods i Bjelbo mod at holde hendes Forældres, hendes Mænds, hendes Sønners og hendes egen Aartid, som om ogsaa Magnus da havde været der, saa langt inde i Eriks Landsdeel, siden Brevet er medbeseglet af ham. Men man kan ikke slutte noget bestemt herfra, da hans Segl kan være senere tilføjet, som det i de Tider ofte skete.
- ↑ Den 23de og 27de Mai samt 4de Juni var Erik i Stockholm, ligesaa 22de August.
