er vist, at ingen af dem, der udstedte hiint Brev, nævnes blandt Medforloverne. Man kunde studse ved, blandt disse at finde Ex-Drottseten, Hr. Matthias, men det er vel at erindre, at han havde været en af Hertug Eriks ivrigste Tilhængere, og at han nu aabenbart overførte sit loyale Sindelag paa Sønnen, med Tilsidesettelse af al personlig Ærgjerrighed. Om Agmund Sture veed man andetsteds fra, at han var en af Hertugindens Yndlinger: hun havde nys skjenket ham betydelige Jordeiendomme „for hans tro og stadige Tjeneste.“ Ogsaa de øvrige hørte aabenbart til samme Sleng; en af dem, Peter Nikolassøn, var endog, som det strax nedenfor vil sees, indviet i Hertugindens allerhemmeligste Planer. Blandt de norske Forlovere, og følgelig nøjere Tilhængere af Hertuginden, der vel ogsaa havde hjulpet hende til at omgaa eller omstøde Regjeringsformen, finde vi ikke færre end tre, om hvem vi med Vished vide, at de hørte til det af Kong Haakon indsatte Raad[1], men desto bedre kunne vi da og forstaa, hvorledes det kunde lykkes hende at tilrive sig Magten. Besynderligt er det, blandt de ti at see Ivar Agmundssøn, der som Broder af Finn Agmundssøn skulde antages at høre til de Misfornøjede. Men Hertuginden maa have forstaaet, idetmindste for en Tid at vinde ham: han var nu Befalingsmand paa Baagahus Slot[2], uden Tvivl allerede den vigtigste Befæstning i Landet, og om hun ikke selv har skaffet ham denne Post, har hun dog vist gjort alt hvad hun kunde for at faa ham til Ven. Hvo veed, om han ikke endog har gjort sig Haab om at faa hende til Egte, og at hun maaskee endog har holdt ham op med gode Miner, da det maatte være hende yderst magtpaaliggende, at tælle Baagahuses Befalingsmand blandt sine Tilhængere? Hans senere Forhold til Knut Porse lader det formode.
Men Hertugindens eller rettere Knut Porses Aftale med Fyrst Henrik og Nikolas Olafssøn var ej alene, som det i hine Documenter lød, at staa ham bi, hvis det kom til Krig med Danmark, men endog, om muligt, dette selvsamme Aar at begynde Fjendtligheder for at erobre Skaane: en Plan, hvori ikke engang alle hine nysnævnte Forlovere bleve indviede. Thi paa selvsamme Dag, d. 24de Juli, udstedte Hertuginden under sit eget Segl, alene med Knut Porse og den ovennævnte Peter Nikolassøn som Vidner og Medbeseglere, et Brev, hvori hun bevidnede at hun med Ridder Martin paa Fyrst Henriks Vegne var kommen overeens om, at Fyrst Henrik strax paa sin Bekostning skulde sende de 200 Riddere og Svene, saaledes at de allerede til 15de August, altsaa om tre Uger, skulde være ankomne til Vardberg, og færdige til at indskibe
