Ingeborg Ulfsdatter, det maa staa ved sit Verd, da vi aldeles savne sikkre, samtidige Vidnesbyrd derom. Forholder det sig rigtigt, da maa det i alle Fald være skeet før Giftermaalet med Sigrid i 1352; thi Sparrernes Fjendskab mod ham var allerede udbrudt før 1356, og det er ikke sandsynligt, at han i Løbet af den korte Tid skulde have mistet Sigrid, egtet Ingeborg, og derpaa forskudt hende. Vi dvæle saa udførligt ved denne svenske Mand og hans Familieforhold, fordi de Ubehageligheder, den overvættes Yndest, der blev ham til Deel, forvoldte Kongen, ogsaa udøvede en kjendelig Indflydelse paa Forholdene i Norge, hvor han desuden ogsaa synes at have haft flere Forbindelser end den ovenfor gjetningsviis antydede med Drottseten. Allerede den Omstændighed, at hans Fader fik det store nordfjordske Gods, maatte ved Siden af hans Yndest hos Kongen give ham en ikke ringe Indflydelse paa de politiske Forhold i Norge.
En af hans heftigste Fjender paa Grund af sine nøje Forbindelse med Sparre-Ætten var en anden svensk Mand, der ligeledes paa denne Tid kom til at indtage en fremragende Stilling blandt Norges Aristokrati, og saaledes, uagtet han fremdeles vedblev at være svensk og lidet befattede sig med Norges Anliggender, dog ogsaa undertiden optraadte i Egenskab af norsk Magnat. Dette var den forhen omtalte, megtige Erngisl Sunessøn. Hans Ætt og Slægtsskabsforhold ere allerede tildeels berørte ovenfor (S. 318), og det er der viist, at han, uvist naar, men sandsynligviis omkring 1343, var bleven gift med en Datter af den daværende Jarl over Orknø, Malise af Stratherne. Af et Gavebrev til Kalmars Nonnekloster af 1360 erfares det, at denne hans Hustru heed Annot, og at han tidligere havde været gift med en Mæreta[1], hvilken, som man af et andet Brev seer, havde bragt ham Besiddelser i Østergøtland og Ovenskogs, som det heed, nemlig i Uppsalas og Strengnes’s Biskopsdømmer, mod hvilke Ejendomme han i 1348 tilbyttede sig endeel Godser i Smaaland og Halland af Ridderne Hr. Andres Æskilssøn[2]. Erngisl’s Syster Christine var gift med den nysomtalte Ulf
- ↑ Ved Brev af 21de Decbr. 1360 skjenker han Gods paa Øland til Kalmar Nonnekloster i Sjælebod for sine to Hustruer Mæreta og Annot. Det sidste Navn, der er skotsk, viser, at hun maa have været Malise Jarls Datter. Det er ogsaa klart, at hun maa have levet, da han blev Jarl (1353), siden det orknøiske Genealogi-Brev udtrykkeligt siger, at han ingen Børn havde med hende; hvis hun havde været død før den Tid, vilde han ingen Fordring have haft paa Arv efter Malise.
- ↑ Der gives rigtignok et andet Brev af 1349, hvorved han tilbagegiver Hr. Anders dennes Gods i Smaaland og Halland, hvilket han havde haft til Pant, men det synes da ej at kunne have været det samme, som det, hun tilbyttede sig, men noget andet og mere.
