I alle Fald skulde man da formode, at det snarere var Kongen end Dronningen, hvis Yndest for Benedict Algotssøn krænkede Sedelighedens Fordringer. Dette faar nu staa ved sit Verd, vist er det, at Benedict dukker med eet op som Kongens erklærede Yndling, efterat man forud har hørt lidet eller intet til ham[1]. Det er merkeligt nok, at hans Gunst- og Magt-Periode, der kun var kortvarig, paa det nærmeste falder sammen med Drottseten Orm Eysteinssøns ikke meget langvarige Velmagtstid i Norge, og den af en Historieskriver i de allersidste Tider udtalte Formodning, at der har været en Forbindelse mellem dem begge, har derfor meget for sig[2]. Vi have seet, at Orm Eysteinssøn hørte hjemme i Elvesyssel, altsaa lige ved Vestergøtlands Grændse, hvor hans Æt saaledes kan have staaet i den nærmeste Berørelse med den vestgøtiske Lagmands; vi have seet Orm Eysteinssøn deeltage i det svenske Rigsmøde i Jønkøping vistnok som Norges Drottsete, men dog ogsaa som om han skulde være Medlem af det svenske Aristokrati: hvo veed, om ikke hans Hustru Boothild har været svensk af Fødsel, maaskee endog en Syster af Benedict Algotssøn, og om ikke derfor disse to megtige Mænd have følt sig desmere opfordrede til at understøtte hinanden indbyrdes? Desverre ville vel disse Spørsmaal neppe nogensinde kunne blive besvarede. Benedict Algotssøn blev eller var i 1352 gift med en Sigrid Nikolasdatter[3]. Nyere Historieskrivere berette, at han ogsaa havde været gift med Ingeborg, en Datter af Hr. Ulf Arnbjørnssøn (Sparre), og at han ved at forskyde hende gjorde sig hendes megtige Frænder til afsagte Fjender[4]. At et saadant Fjendskab virkelig fandt Sted, er vist nok, som vi i det følgende ville see, men om Aarsagen til Fjendskabet var den her angivne, eller om Benedict overhoved har været gift med
- ↑ Han nævnes, saavidt vides, allerførst som Vidne ved Kong Magnus’s føromtalte Ratification af Gjeldsbrevet til Nuncien, dateret Kalmar 12te Juli 1351. Han fører her allerede Riddertitel.
- ↑ Keyser, den norske Kirkes Historie II. 8.
- ↑ Man har endnu hans Morgengavebrev, dateret Fridin 27de Novbr. 1352, hvorved han giver Sigrid sin Gaard i Hylleoos tilligemed en Mølle i Fagresand, Vatsbohered i Vestergøtland.
- ↑ Dette siges ligeledes af Messenius, l. c., og er senere gjentaget. Han synes, som sagt, ikke vel at kunne have grebet et saadant Faktum af Luften, men noget sikkert Vidnesbyrd derom har det været os umuligt at finde. Fjendskabet mellem B. og Sparrerne kunde man vel og forklare af de heftige Partistridigheder, der paa den Tid rasede i Sverige.
Haakon; men var nu, som Fru Birgitta antyder, Dronningen neppe engang fuldvoxen i 1335, da hun blev gift, kan hun neppe have haft Børn før Erik; de, der begravedes ved Aas, maa saaledes have været fødte efter Erik og Haakon, altsaa kan hiint Afholdenhedsløfte ej have haft stort at betyde eller været længe overholdt.
