derom 12 Uger forud; men omvendt skal han og paa samme Maade med 12 Ugers Varsel hjelpe Fyrst Henrik, hvis denne ved at efterkomme Kong Magnus’s Opfordring har faaet Fejde med Danmark.
Til Sikkerhed for at disse Betingelser skulde opfyldes, gav for Norges Vedkommende de ti norske, og før Sveriges de ti svenske Raadsherrer deres Forløfte. Hine vare Biskop Hallvard, Paal Erikssøn, Haakon Thoressøn, Guthorm Helgessøn, Guthorm Kolbjørnssøn, Thorvard Haavardssøn, Haakon Agmundssøn, Munaan Baardssøn, Ivar Agmundssøn og Arnfinn Erikssøn, Chorsbroder i Hamar og i alle Fald forhen Prest til Gran[1]; disse Matthias Ketilmundssøn, Haakon Læma, Lyder af Kyrn, Johannes Kyrn, Knut Porse, Magnus Nikolassøn, Riddere, Erngisl Neskonungssøn, Karl Neskonungssøn, Peter Nikolassøn og Agmund Sture, Svene. Det norske Document besegledes med Kongens Segl (altsaa Rigsseglet), med Hertugindens, og med de ti Forloveres Segl, hvorhos hun lovede, senere af skaffe Erkebiskopens, de øvrige Biskopers og de øvrige Raadsherrers Segl. Det svenske besegledes af Hertuginden og Forloverne, hvorhos hun lovede, saasnart Rigets Raadsherrer kom sammen, da og at faa Artiklerne beseglede med Kongens eget, med Erkebiskopens, Lydbiskopernes og de øvrige Raadsherrers Segl[2]. Ogsaa under Fyrst Henriks Navn og Segl udstedtes Gjenbreve af samme Indhold, der tillige besegledes af de fem i Brevet nævnte tydske Fyrster, og af 24 mecklenburgske Herrer som Forlovere, hvoriblandt Martin af Hilde og Nikolas Olafssøn af Danmark. Vi kjende heraf kun den Gjenpart, som vedkommer Norge, men der kan ingen Tvivl være om, at der ogsaa udstedtes en for Sverige med den samme særskilte Artikel, som findes i det svenske Exemplar af Kongens Forskrivning. Da ogsaa dette Gjenbrev er dateret Baagahuus d. 24de Juli, uagtet hverken Fyrst Henrik eller de andre tydske Fyrster og neppe heller andre af Forloverne end Martin selv vare der, er det tydeligt, at Martin har medbragt den ferdigt beseglet in blanco til Udfyldning[3].
Hiin Dobbelt-Contract er i flere Henseender merkelig, først og fremst fordi den afgiver et iøjnefaldende Vidnesbyrd om, hvor omhyggeligt
- ↑ Dipl. Norv. II. 130.
- ↑ Begge disse Originaldocumenter findes endnu i det storhertugelige Archiv i Schwerin, og ere derefter trykte i Dipl. Norv. III. 125, 126. Den svenske Gjenpart er ogsaa efter Originalen aftrykt i Styffe’s „Bidrag til Skandinaviens historia“ I. S. 2. samt i Rudloff: Geschichte v. Mecklenburg II. 238. En Copi af den norske Gjenpart blev allerede samtidigt indført i den bergenske Copibog, hvoraf Barthol. E. (IV) er en forkortet Afskrift, og efter den (S. 27) er den aftrykt saavel i Thorkelins Analecta, som i Dipl. Sv. 2310.
- ↑ Originalen hertil findes i det danske Geheimearchiv, efter en Afskrift deraf er Brevet aftrykt i Dipl. Sv. 2311.