Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/59

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
41
1321. Kongens Syster trolovet med Henrik af Mecklenburg.

den og gjøre hende Forestillinger, som om de skulde formaa mere over hende, især da man skulde formode, at hun endog selv var tilstede paa Høvdingemødet. Hun havde i alle Fald faa Uger forud gjort en Reise lige til Uppsala[1] og kunde vel saaledes paa denne Tid opholde sig i eller ved Ørebro, især da Sager af saadan Vigtighed forhandles paa Mødet der, at hendes og vel ogsaa hendes Søn Magnus’s Nærværelse nok kunde være fornøden[2]. At Ulf Saxessøn kom paa fri Fod, ja maaskee allerede var kommen paa fri Fod, da Brevet blev skrevet, kan man ansee som vist, uagtet intet udtrykkeligt derom meldes, men om han ikke forhen var en afgjort Modstander af Knut Porse, som nok kan være muligt, saa var han det idetmindste fra denne Tid af, hvilket vi i det følgende ville erfare.

8. Forbund mellem de forenede Riger og Henrik af Mecklenburg. Kongens Syster Euphemia bortfestet til Henriks Sott Albrecht. Hertugindens og Knut Porses Machinationer mod den danske Konge for at vinde Skaane m. m.


Omsider døde, som allerede omtalt, den forjagede svenske Konge Byrge Magnussøn i Holbek paa Sjæland den 31te Mai 1321, og strax ved første Efterretning herom synes Politikerne i Vardberg og Mecklenburg at have sat sig i Bevægelse for at bringe en nærmere Forbindelse til Veje mellem Henrik af Mecklenburg og det nye svenske Hof. Planen var at besegle Foreningen desto ubrødeligere ved et Egteskab mellem Henriks eldste Søn Albrecht og Hertugindens Datter Euphemia. Den sidste var vel endnu kun fire Aar gammel, men Trolovelse kunde dog altid finde Sted, ligesom Hertuginden selv var bleven trolovet med Hertug Erik, da hun kun var halvandet Aar gammel. Hvorledes og af hvem denne Sag egentlig indlededes, vides ikke, men den maa allerede have været foreløbigt aftalt, da Hertuginden i den anden Halvdeel af Juli 1321 i Ljodhuus modtog Fyrst Henriks Gesandt, Ridder Martin af Hilde, for med ham at afslutte Festemaalet. Thi den egentlige Contract herom oprettedes et Par Dage senere (d. 24de Juli) paa Baagahuus Slot, og de Breve, der udferdigedes, nemlig et særegent Brev for hvert af de to Riger, besegledes hvert af ti Raadsherrer som Forlovere, hvoraf de fleste dog maa have været særskilt indkaldte, maaskee endog langvejs fra, saa at man i Tide maatte have været betænkt derpaa. Contractens Artikler vare følgende:

  1. Brev af 6 Marts 1321, Dipl. Sv. 2285. Den 14de var hun paa Axevalla Slot (hvis ej „Novum Castrum“ her skal tages i denne Betydning), see Dipl. Sv. 2287, altsaa rejste hun meget hurtigt.
  2. Der handledes nemlig om at indløse Viborgs Slot, see Dipl. Sv. 2291.