man see, at Erkestolen i Nidaroos trods de tidligere Forhandlinger fremdeles betragtede Compositionen af 1270 som gjeldende og ventede kun paa Lejlighed til at gjennemføre dens Bestemmelser, hvilke ogsaa saavidt man kan see, efterhaanden bleve de raadende, da det jo heller ikke kan negtes, at de stemmede ganske med, hvad der nu var vedtaget over hele den romersk-katholske Verden. Artiklens 16–21, 28, 29, indeholder ligeledes nærmere, fordetmeste allerede forhen fastsatte, Bestemmelser om Excommunicationsstraf for andre Indgreb af Verdslige i Geistlighedens Rettigheder, eller Forgribelser paa Kirkens Immunitet. Endelig bekræftedes, som allerede ovenfor nævnt, i Art. 6 Erkebiskop Arnes Generalstatut. Alle disse Bestemmelser udfærdigedes den 23de August 1351 og besegledes af de ovenfor nævnte Personer[1].
I det paafølgende Aar 1352 holdt Erkebiskop Olaf atter et Provincial-Concilium, hvortil han udfærdigede Tilsigelsesbrevene i Juni Maaned, da han var paa Visitatsreise oppe i de nordlige Dele af Haalogaland. Man har endnu Tilsigelsesbrevet til Biskop Sigfrid i Stavanger, dateret Kapelvaag (i Vaagen) den 1ste Juni. Han yttrer her – formodentlig efter en staaende Formel i saadanne Breve – at Metropolitanerne ifølge de hellige Fedres Decreter vare forpligtede til hvert Aar, uden nogen Undskyldning, at holde Provincial-Conciliet for at raadslaa om, hvad der kunde tjene til at rette paa de Undergivnes Feil og forbedre deres Seder. Og derfor havde han besluttet at holde Concilium i Bergen, hvor Biskop Sigfrid skulde see til personligen at indfinde sig og derhos tilholde sit Capitel at afgive Møde ved Fuldmegtige, saafremt de vilde undgaa den Straf, der var fastsat for dem, der udeblev efter Indkaldelse til Provincial-Concilium[2]. Ligelydende Skrivelser maa samtidigt være afgangne til de andre Biskoper. Sigfrid var sandsynligviis paa denne Tid, da Conciliet skulde holdes, allerede under Vejs til Avignon for at tilvende sig Oslos Biskopsstol, thi man finder ingen Tegn til, at han har været tilstede i Bergen, og naar han, som vi have seet, allerede fik sit Ønske opfyldt den 14de October, maa han vel og have tiltraadt Reisen til Curien før Midten af August. Derimod var Gyrd, som han pønsede paa at fortrænge, tilstede ved Conciliet i sin kortvarige Egenskab af Biskop i Oslo, ligesaa Biskop Haavard af Hamar; om Gisbrikt, der hørte hjemme i Bergen, kan der ej være nogen Tvivl[3]. Af tilstedeværende Chorsbrødre fra forskjellige Capitler
