tede vigtigere Hverv, især da vi ej alene erfare, at han under sin korte Embedstid holdt et Provincialconcilium[1], paa hvilket saagodtsom alle hans Formands Statuter bleve samlede i eet Generalstatut, med Tilsidesettelse af det Overflødige, men da vi ogsaa endnu besidde fra hans Haand et udførligt Hyrdebrev til „alle Guds Venner i hans eget Biskopsdømme“, indeholdende gode, kjærlige og letfattelige Formaninger og Belærelser, vedkommende Sacramenter, Gudstjeneste og Kirkeskikke, o. s. v., af det samme Slags, som det, hans Forgænger Erkebiskop Paal havde udgivet for den hele Kirkeprovins[2]. Hans Testament, hvorved han rigeligt betænkte geistlige Stiftelser, viser os ham forresten som en bemidlet Mand og betydelig Godsejer[3]. Hans hele Embedstid fra hans Indvielse af at regne angives til 3 Aar, 1 Maaned og 1 Dag, og følgelig maa han være død den 17de October, samme Dag, da den forhen nævnte Chorsbroder Arnfinn Peterssøn, allerede angreben af Pesten, gjorde sit Testament og heri endog betænkte ham selv med et Legat,
- ↑ Dette maa man slutte deraf, at Erkebiskop Olaf i sit Synodalstatut af 1352, hvor han bekræfter Erkebiskop Arnes Generalstatut (Gl. n. L. III. 303.) udtrykkeligt kalder det „Statutum Arnonis archiepiscopi“, og denne Benævnelse bruges ikke uden om Statuter, vedtagne paa et Concilium. Tiden, da dette Concil holdtes, kan neppe have været nogen anden end Sommeren 1349, da Erkebiskop Arne, som vi have seet, var sydpaa i Landet, og den Gjetning ligger derfor nær, at det har været holdt samtidigt med hiint „Parliamentum“ paa Margretedag (20de Juli), hvorom det danske Chronicon (s. o. S. 493) beretter.
- ↑ Norges gl. L. III. S. 295–301. Jfr. Keyser, Norges Khist. II. S. 307 fgg. Det kan umuligt være dette Hyrdebrev, som paa det nysanførte Sted forstaaes ved „Erkebiskop Arnes Statut“, thi deels er det ej affattet i Statutform, deels gjelder det, som Intimationen udtrykkeligt angiver, kun Arnes eget Biskopsdømme.
- ↑ Ved dette Testament (Dipl. N. V. 212) betingede han sig først Gravsted i Christkirken ved sin Frænde Erkebiskop Gimsø Fødder, og gav derfor hele Gaarden By paa Byneset med fuld Besetning. Der er neppe en eneste Kirke eller geistlig Stiftelse i Nidaroos, som han ej har betænkt, deels med Jordegods, deels med Penge og Klenodier, og han yttrer nedenfor i Testamentet, at hans Arvinger skulde have alle hans Ejendomme i Ytterøen og Skeynafylke, thi dem havde han arvet, hvorimod han for fine kirkelige Indtægter havde kjøbt de bort-testamenterede, hvilke for det meste laa i Gauldøla- og Orkdølafylke. Endvidere betænkte han fattige Paarørende. Der gives tillige en af Pave Clemens under 3die Septbr. 1349 bevilget Supplication for ham, der saaledes maa være indgiven under hans Sommerophold i det sydlige Norge nys forud, hvori han anholder for den osloske Chorsbroder Gyrd Atlessøn, den samme, der siden blev Biskop i Oslo og Stavanger, om et Canonicat ved Hamars Kirke. Arne kalder Gyrd her sin familiaris, hvilket i de Tiders Sprog betegner „hørende til“ Betjeningen, til Huuspersonalet“. Han var maaskee hans Capellan.
