ligesom sin Forgænger strax ved sin Tiltrædelse at reservere sig Besettelsen af alle ved det apostoliske Sæde ledigblivende geistlige Embeder. Desforuden reserverede han sig ogsaa særskilt en Mængde, og fornemmelig, som det synes, alle Biskopsstole. Man maa endog formode, at han har givet Befaling til at lade anstille en streng Undersøgelse om, hvorvidt de nærværende Indehavere af Beneficier besad dem med Rette, eller kun med Tilsidesettelse af hans Formands Reservationsdecret. Dette har vel, i Forening med det nys ved Sigfrids Provision til Oslo Biskopsstol givne Exempel, især bidraget til, at baade Gisbrikt i Bergen og Haavard i Hamar, som vi have seet, begyndte at blive urolige og derfor fandt det raadeligst at søge Bekræftelse hos den nye Pave, der vel og strax gav den, men dog lod idetmindste Haavard forstaa, at der virkelig var en Reservation, og at hans Valg saaledes i sig selv var ugyldigt, indtil det nu paany bekræftedes.
Innocentius paalagde for det første ingen ny Tiende, men han drev ivrigt paa at faa de Kammeret tilkommende Restancer inddrevne saavelsom at fremskynde Tilbagebetalingen af Kong Magnus’s Laan. Derfor sendte han ogsaa Johannes Guilaberti strax efter hans Tilbagekomst til Curien anden Gang til Norden. Hans Optræden i denne Sendelse og de Forlegenheder, hvormed Kongen nu fik at kæmpe, ville i det følgende blive omtalte.
Naar man undtager disse Tiende-Indkrævninger, er det kun ubetydeligt, hvad der i de ældre Skrifter berettes om Tildragelserne vedkommende den norske Kirke. Formodentlig var der lidet eller intet at berette; Pestens Ødelæggelser maatte vel ogsaa her lamme alt kraftigere Liv, al Foretagelses-Aand for en længere Rekke af Aar. Saavidt man kan skjønne, vilde Erkebiskop Arne have afgivet en kraftig og virksom Kirke-Styrer, om et længere Liv havde været ham forundt. Vi have seet, hvorledes han i den korte Tid, han forestod Kirken, var meget paa Ferde: vistnok foranledigedes dette for en stor Deel af hans Collector-Hverv, men vi ere ogsaa berettigede til at antage, at han paa disse Reiser røk-
summer, der ere udbetalte af Nuncierne i Tuscien og Lombardiet, samt Skatmesteren i Benevent, og foruden Indtægterne af de den romerske Kirke tilhørende Landskaber i Italien, 192,000½ Guldgylden og 52 Solidi“. Dette betegner en for den Tid umaadelig Pengesum.
