Hr. Gøtstav Arvidssøn, og erkjendte, at dette tilsammen beløb sig til en Sum af 12000 Mk. svensk, for hvilken han saaledes blev det pavelige Kammers Debitor, samt tillige, at denne Sum allerede havde været anvendt efter Bestemmelsen til Sveriges Riges Nytte og Fornødenhed[1]. Sidenefter indkom der, som vi see, ogsaa flere andre Summer, hvilke dog ikke altsammen synes at have tilflydt Kongen, men endeel at være sendte lige ned til det pavelige Kammer. Fra de verdslige, tidligere fraværende, Raadsherrer, fulgte derimod ingen Bekræftelse, og Udstederne af det første Gjeldsbrev bleve saaledes virkelig nødsagede til alene at overtage Forpligtelserne. Om Modtagelsen af Penge fra Norge var der, og kunde der, endnu ikke godt være Tale; vi ville ogsaa see, at kun den mindste Deel deraf indbetaltes i dette Aar og det meste i 1352, samt at Regnskabet ikke afsluttedes førend i 1353.
Om Johannes Guilaberti, som vi antage, var kommen til Sverige allerede førend Kongen tiltraadte sit Tog til Rusland, kunde han vel neppe skride til Udførelsen af sit Indkræver-Hverv, saalænge alle havde Hænderne fulde med Udrustningen. Men siden, og endnu inden Udgangen af 1359, meldte han sig hos Erkebiskop Heming og fremlagde sin Fuldmagt til at indsamle det pavelige Kammers Tilgodehavende, nemlig Rumaskatten, Restancerne af Clemens d. 5tes Sexaarstiende, den Sexaarstiende, som var udskreven af Johannes d. 22de, Pave Clemens’s Treaarstiende af 1343 og Toaarstiende af 1345 mod Tyrkerne, Annaterne af de ledige Beneficier, og frivillige Subsidier til det hellige Land m. m. (3die Decbr. 1350). Erkebiskopen svarede hertil, at Rumaskatten i Sverige ikke betaltes med en Pening for hvert Hoved, men saaledes, at i Uppsalas Diøcese med Undtagelse af Helsingeland, Aangermanland og Jemteland, enhver Bonde, som pløjede og saaede, kun betalte en Pening og i de øvrige Diøceser kun en halv Pening for sig og hele sit Huus, men de andre, som hverken pløjede eller saaede, betalte intet, hvorhos der af hine tre nordlige Landskaber aldrig var ydet nogen saadan Skat, ligesaa lidet som den nogensinde var fordret. Clemens
- ↑ Dette Ratificationsbrev saavelsom Erkebiskop Peters, dateret Kalmar den 11te Juli, ere ligeledes indtagne i den ovennævnte Codex. Efter Peters Brev anføres ogsaa i Korthed, at ligelydende Breve findes fra Erkebiskop Heming, Biskoperne Sigge, Sigmund, Egisl, Heming og Thomas. Disse sees af et senere Document, denne Sag vedkommende, at have været saaledes daterede: Erbiskop Hemings den 1ste April, Biskop Hemings d. 11te Juni, Sigmunds d. 12te Juni, Egisl’s og Thomas’s d. 16de Juni og Sigges d. 25de Juni. Dette Brev siger ogsaa udtrykkeligt, at de verdslige Herrer, hvis Godkjendelse var lovet, ikke gave nogen saadan. Summerer man sammen, hvad der var indkommet før den 12te Juli, bliver dette kun lidet over 9590 Mk. svensk, men formodentlig regnede man med, hvad der senere i samme Aar skulde indkomme, og som beløb sig til lidt over 2555 Mk. svensk.
