Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/549

531

1351. Johan Guilaberti i Sverige. Kong Magnus laaner de pavelige Penge.

ger skyldtes Pavestolen, skulde Kong Magnus faa til Laans imod behørig Sikkerhed, saaledes at Pengene efterhaanden af Biskoperne eller Collectorerne indbetaltes umiddelbart til Kongen eller hans Fuldmegtig. Skade, at vi savne nøjere Efterretninger om disse vigtige Forhandlinger. Da Nuncien umuligt kan have vovet paa egen Haand at tilstaa Kongen 4 en saa stor Begunstigelse, hvorved Kammeret endog udsattes for Tab, maa han nødvendigviis have haft Pavens Bemyndigelse dertil, skjønt denne heller ikke nu forefindes. Man maa ligeledes antage det skeet efter Samraad med Nuncien, at Kongen indgav hiint føromtalte Andragende til Curien om at faa nogen Pengehjelp ved en ny Tiende, og at Nuncien anbefalede det paa det bedste, thi Andragendet synes efter det Foranførte at være afgaaet netop paa den Tid, da man maa antage, at i Kongen og Nuncien maa have været sammen. Da Magnus, som vi have seet, altid var i saadan Pengemangel, at man neppe kan begribe, hvorfra han fik Midlerne til at hverve de Tropper, hvormed han drog til Rusland, og til at udruste sine egne Mænd, synes det temmelig vist, at han allerede strax underhaanden har skaffet sig Laan mod Anviisning paa de Pengesummer, der skulde tilflyde ham, naar hiin Aftale med Nuncien var bragt paa det Rene ved lovformelige Documenter. Dette skete dog ikke førend i Marts 1351, under Kongens Fraværelse, paa et stort Møde af Raadsherrer og andre Høvdinger, som Dronning Blanche i sin Mands Navn holdt i Jønkøping, og hvor tillige, merkeligt nok, Drottseten Orm Eysteinssøn deeltog for Norges Vedkommende, hvilket egentlig synes at have været mere, end hans Embede berettigede ham til. De svenske tilstedeværende Herrer vare Biskop Peter af Linkøping, Nikolas Markussøn, Provst i Linkøping og Kongens Cantsler; Hr. Nikolas Arnbjørnssøn, Nikolas Thuressøn, Drottsete, Hr. Karl Neskonnungssøn, Hr. Anund Sture, Hr. Gøtstav Arvidssøn, Hr. Nikolas Aakessøn, Erngisl Sunessøn, Riddere, og Johan Christinassøn, Sven, allesammen Raadsherrer, samt Hr. Nikolas Ingevaldssøn, Foged i Stockholm, Hr. Magnus Gislessøn, Ridder, Halsteen Peterssøn, Befalingsmand over Skaane, Algøt Benediktssøn, Lagmand i Vestergøtland, Nikolas Magnussøn, Peter Lindormssøn og Benedikt Thuressøn, Svene. De kom sammen, heder det i Documentet, og raadslog den 19de Marts i det Værelse hos Minoriterne i Jønkøping, hvor Dronning Blanche da opholdt sig i det bestemte Erende at afhandle forskjellige, begge Riger vedkommende, Anliggender. Og i Betragtning af den store Trang i begge Riger og de store Krigsfarer, hvori Rigerne nu stadigt befandt sig, og som fremdeles kunde befrygtes, samt forat undgaa mange andre offentlige og private Tab, fandt de det højst ønskeligt, om man kunde Der laant de